Privat liv?
Er noget man må ligge til side, glemme, og man savner den så inderligt meget!
Når du er omgivet af 150 mennesker hver dag. Der hjemme er der mor, far og søster og bror man skal give plads til, man kender dem, kender deres grænser, normer og regler. Man ved hvad der er okay og hvad der ikke er. Her i mit hus er det 31 mennesker man skal acceptere, aflæse og kende.
Du kan ikke låse døren, du kan ikke græde uden nogen ser det, du kan intet uden at folk ser det. Intet og det er svært at slå sig til tås med, selv når du sidder og planter en eng af duftende blomster på toilettet er du ikke alene! OG det eneste man vil er hjem og ligge i kærstens arme og se film og hygge præcis som i gamle dage!
Du kan blive i tvivl om hvem du skal betro dig til, hvem du skal søge hen til når alt bare lige bliver for meget. For der er så mange som er dine venner, men man fare rundt til alle, og man hænger sjældent ud med én flere dage i træk, så det kan være lidt svært af finde en man kan søge tryghed hos, men hver og en er her for dig.
150 elever!
Men når du har hjemve og alting falder sammen om dig, ser du lyset. For de 150 mennesker er ikke bare nogen tilfældige mennesker, de er den familie, vi løfter i fællesskab, ingen dage er ens! Og når dagen ser sort ud er de der for dig, giver dig de kram du har brug for, og trøster dig! Er du syg, opvarter de dig, gå i byen for at købe noget til den søde tand, og kommer ind for at se film med dig!
Nogen gange kan man føles som om du er blevet slynget ud i en dårlig efterligning af Pariadise Hotel, som om det føles at ingen er til at stole på, der bliver lavet grupperinger, andre gange er det hele bare vidunderligt og at det her er min familie!
Ingen tvivl om at jeg savner min seng, savner ro, savner privat liv, for ikke at snakke om min KÆRESTE og familie, men jeg ved at de er der når jeg kommer hjem igen!!!!
Jeg elsker hver dag og ønsker aldrig det her ville ende, selvom det er benhårdt og det kræver en vist tålmodighed og en god potion dyd, medfølelse og forståelse for andre mennesker! Men det er det alt det besvær værd!
Og jeg elsker hvert sekund jeg har!
KYS!
