tirsdag den 30. oktober 2012
lørdag den 27. oktober 2012
Can you love me?
De siger at der er en til os alle der ude, men hvad nu hvis jeg er for grim til at være hans ener?
Kan du stadig elske mig?
Jeg kender et sted, det er ikke det det smukkeste sted, men det er der jeg søger hen når du er gået, til at lyse alting op for mig. Man er bange for at vise en helt bestemt side af sig selv, en side man altid bare vil holde tæt på sig, smile og lade som om den ikke er der hvis folk spørg.
Jeg er sikker på at alle kender den usikkerhed, at tage en person tæt på sig, især hvis personen er en speciel en, en man bare ikke kan holde ud at miste.
Vi har alle gjord ting vi ikke er stolte af. Vi har alle en mørk side, dårlig barndom, eller bare dårlige odds? Når man ikke vil ha medynk men at man bare vil glemme, og lade som om at alting er som det skal være, når man er forstolt til at se ting i øjnene, eller er man bange for at se et i øjnene.
For hvem vil nogensinde kunne elske ham der drak sit liv væk, hende der følte sig nødsaget til cutte, den tynde pige som så 150 kg kigge tilbage i spejlet eller ham som var fanget i mørket og forsøgt at tage sit eget liv.
Hvem vil det? Hvem vil være blind for fordomme, og tage det hele med?
Jeg har tit tænkt, hvem kan elske mig og min baggrund? Hvem kan jeg klæde mig nøgen af for, og sige det her er mig, og du må tag mig som jeg er. Elsk det eller lad vær. For sandheden er at jeg er bange for at han vil blive usikker og gå sin vej når jeg har allermest brug for at han minde mig om hvem jeg er, at han stadig vil elske mig når jeg fortjener det mindst.
Jeg glemmer tit at jeg ikke er alene, at mennesket jeg klæder mig af for måske har det lige så svært med at blotte mørket for mig.
Vi er alle falske, for stolte til at lade andre hjælpe, vi vil klare det hele selv. For i dagens danmark er det den eneste måde at komme helt igennem dagen på, at hjælpe sig selv. Vende ryggen til stofmisbrugeren, den hjemløse, og hende som bliver nød til at kneppe 16 mænd på en dag, for at få noget at spise og et tørt sted at sove.
Og alligevel er vi bange for, at et andet menneske ikke kan elske ens mørke side? Vi har glemt vi ikke er alene, også selvom der er så mange ting der burde minde os det.
Men det starter altid med facaden, ingen er stærke nok til at lade den falde og sige Du og jeg er ens, velkommen, jeg er klædt af, og her tilbringer jeg det svære stunder, præcis som dig!
Hvis vi turde lade folk elske os, ville vi nok se at vi ikke var alene, alle har en mørk side!
Men vil du stadig elske min, selvom det stadig gør ondt?
KYS
onsdag den 24. oktober 2012
Tag springet!
Tøver du med at tage på efterskole? Tag chancen, for tro mig du kommer på en rejse, som gør dig til et stærkere menneske, det er her du bliver dannet som menneske!
Kys
Kys
tirsdag den 23. oktober 2012
Fingre og min røv!
Hold hånden 4 fingre op for dig. Hvor mange ser du så? Det første svar ville nok være 4, men hvis du fokusere forbi fingrende, på noget andet. Hvor mange fingre ser du så?Vi fokusere kun på problemet, vi vil kun se det vi har, men nu hvis man ser ud af rammerne, vi er bange for at gøre noget anderledes, at være anderledes. At kunne hoppe ud i ting, med åbnende arme.
Har du nogen sinde set på verden på samme måde med fingerne, så e problemer ligepludselig ingen ting, for verden stå åbent for dine fødder, skal du holde dig tilbage pga. et problem og fire fingre, det gælder om at kunne se muligheder i den verden jeg lever i!
Hvis du ser igennem fingerne, hvor mange fingre ser du så?
Kys
mandag den 22. oktober 2012
Bare adder
Not proud, but true!
Kys
Overgreb
Overgreb? Set er kun personen selv der kan finde ud af hvornår det er et overgreb...
Den gang var jeg lige fyldt 13, og havde ingen ide om hvordan den virkelige verden er.
22. december, skulle jeg i retten, som handlede om forældremyndigheden og bopæl. Min mor ville ik ha jeg boede hos min far, så d.1 oktober stak jeg af og kom ikke hjem igen, min mor valgte at gå i retten med det. Vi har været helt oppe ved landsretten og vende, som havde besluttet at jeg skulle hjem til min mor, og jeg kom aldrig hjem.. Jeg kunne ikke, på to måneder var jeg ikke den samme, jeg tabte mig, sultede mig, og kæmpede med noget inden i mig som jeg aldrig havde ønsket at kendt til, tankerne, smerten, det kaos det opstod.
Så d.22 december, var med til at forme. Men jeg ville gerne havde undgået den hvis jeg kunne. Ungen før havde jeg været i jylland hos noget familie for at stresse alt af, jeg var taget der hen alene, og kom hjem den 22, hvor vi køre til retten. Nogen gange tror jeg at man skal lytte til den sjette sans, mave fornemmelser.
Jeg kom derind, først skulle min forældre ind i et kun og snakke, efter et stykke tid kommer hun ud og føre mig ind i et andet rum hvor der sidden en børnesagkøndig og en dommer.
Normal prosidure er at man skal forklare sig hvorfor man gerne vil bo hos, den man nu gerne vil bo hos. Men hun fejede bare af vejen, og sagde at min far ikke ville ha mig mere, og at jeg skulle tage med min mor hjem. Og der troede jeg seriøst at mit liv var ødelagt for altid. Min far ville ik ha mig?
Og lige der var min mor den sidste person jeg ville ha set, jeg hadede hende virkelig. Og det gjorde det ikke nemmere for mig. De sagde til mig, at hvis jeg prøvede at stikke af igen, ville politiet komme og hente mig, fordi jeg ikke fulgte sagens beslutning, om at tage tilbage til min mor. Men jeg kunne virkelig ikke få mig selv til at gøre det, det var alt for grænseoverskridende for mig.
Og ligepludselig havde jeg ikke andre muligheder end det. Jeg følte at en eller anden ligepludselig havde kørt frontalt ind i mit liv og lagt alt i ruiner, alt var som kaos, jeg græd og græd, jeg var blevet svigtet af den jeg elskede aller mest, det er rigtig svært at forklare alle de følelser der fløj igennem mig, jeg ved bare at jeg var langt fra okay, alt blev revet væk under benene på mig, alt trykhed, alt tillid. For hvis jeg ikke engagn kunne stole på min egen far.
Da jeg spurgte om jeg måtte sige farvel sagde de at han allerede var gået, uden at sige farvel til mig. De forklarede mig, at de ha bedt mine forældre om ikke at spørge mig om hvad der var sket, fordi de godt kunne se at jeg var ødelagt.
Jeg kom hjem, og jeg forlod ikke mit gamle værelse, juleaften var den værste dag i mit liv, jeg har aldrig grædt så meget i mit liv. Efter nogle par dage kontaktede jeg min far, og han havde en helt anden historie, som lød på at dommeren havde sagt at jeg gerne ville være hos min mor, og ikke gad hjem til ham igen. Nytårs aften tog jeg hjem til min far, og kom ikke hjem igen.
Jeg blev tvangsfjernet på en løgn af en dommer, hun overskred og brød barnetstag, og det var et voldsomt overgreb for mig.
Jeg har haft rigtig mange "bivirkninger" efter den oplevelse, lignede hændelser som kan gøre mig rigtig utilpas, jeg har rigtig svært ved ikke at lade folk overskride min grænser og sige stop til andre folk, og jeg kan stadig få det rigtig ubehageligt at gå til møder...
-Idag er jeg på toppen igen, den oplevelse har rustet mig imod hvad der nu kan komme.
hvis man kender til overgreb, ved hvad hvor ødelæggende det kan være, så lov mig aldrig at bukke under, det er dig der skal ha det sidste ord, når det gælder om kampen for dit belbred, men så sandelig også hvordan du skal leve og hvor glad og fri du skal være. For et overgreb kan begrænse undfanget af muligheder!
For det har jeg valgt at gøre. Rejs dig op igen, og bed personen om at kysse mig i røven, det her er dit liv,og der er ikke nogen der skal ha lov til at ødelægge det for dig. For du er stærkere end det!
Jeg håber i kan tage min historie med jer, og bruge den!
Kys
Den gang var jeg lige fyldt 13, og havde ingen ide om hvordan den virkelige verden er.
22. december, skulle jeg i retten, som handlede om forældremyndigheden og bopæl. Min mor ville ik ha jeg boede hos min far, så d.1 oktober stak jeg af og kom ikke hjem igen, min mor valgte at gå i retten med det. Vi har været helt oppe ved landsretten og vende, som havde besluttet at jeg skulle hjem til min mor, og jeg kom aldrig hjem.. Jeg kunne ikke, på to måneder var jeg ikke den samme, jeg tabte mig, sultede mig, og kæmpede med noget inden i mig som jeg aldrig havde ønsket at kendt til, tankerne, smerten, det kaos det opstod.
Så d.22 december, var med til at forme. Men jeg ville gerne havde undgået den hvis jeg kunne. Ungen før havde jeg været i jylland hos noget familie for at stresse alt af, jeg var taget der hen alene, og kom hjem den 22, hvor vi køre til retten. Nogen gange tror jeg at man skal lytte til den sjette sans, mave fornemmelser.
Jeg kom derind, først skulle min forældre ind i et kun og snakke, efter et stykke tid kommer hun ud og føre mig ind i et andet rum hvor der sidden en børnesagkøndig og en dommer.
Normal prosidure er at man skal forklare sig hvorfor man gerne vil bo hos, den man nu gerne vil bo hos. Men hun fejede bare af vejen, og sagde at min far ikke ville ha mig mere, og at jeg skulle tage med min mor hjem. Og der troede jeg seriøst at mit liv var ødelagt for altid. Min far ville ik ha mig?
Og lige der var min mor den sidste person jeg ville ha set, jeg hadede hende virkelig. Og det gjorde det ikke nemmere for mig. De sagde til mig, at hvis jeg prøvede at stikke af igen, ville politiet komme og hente mig, fordi jeg ikke fulgte sagens beslutning, om at tage tilbage til min mor. Men jeg kunne virkelig ikke få mig selv til at gøre det, det var alt for grænseoverskridende for mig.
Og ligepludselig havde jeg ikke andre muligheder end det. Jeg følte at en eller anden ligepludselig havde kørt frontalt ind i mit liv og lagt alt i ruiner, alt var som kaos, jeg græd og græd, jeg var blevet svigtet af den jeg elskede aller mest, det er rigtig svært at forklare alle de følelser der fløj igennem mig, jeg ved bare at jeg var langt fra okay, alt blev revet væk under benene på mig, alt trykhed, alt tillid. For hvis jeg ikke engagn kunne stole på min egen far.
Da jeg spurgte om jeg måtte sige farvel sagde de at han allerede var gået, uden at sige farvel til mig. De forklarede mig, at de ha bedt mine forældre om ikke at spørge mig om hvad der var sket, fordi de godt kunne se at jeg var ødelagt.
Jeg kom hjem, og jeg forlod ikke mit gamle værelse, juleaften var den værste dag i mit liv, jeg har aldrig grædt så meget i mit liv. Efter nogle par dage kontaktede jeg min far, og han havde en helt anden historie, som lød på at dommeren havde sagt at jeg gerne ville være hos min mor, og ikke gad hjem til ham igen. Nytårs aften tog jeg hjem til min far, og kom ikke hjem igen.
Jeg blev tvangsfjernet på en løgn af en dommer, hun overskred og brød barnetstag, og det var et voldsomt overgreb for mig.
Jeg har haft rigtig mange "bivirkninger" efter den oplevelse, lignede hændelser som kan gøre mig rigtig utilpas, jeg har rigtig svært ved ikke at lade folk overskride min grænser og sige stop til andre folk, og jeg kan stadig få det rigtig ubehageligt at gå til møder...
-Idag er jeg på toppen igen, den oplevelse har rustet mig imod hvad der nu kan komme.
hvis man kender til overgreb, ved hvad hvor ødelæggende det kan være, så lov mig aldrig at bukke under, det er dig der skal ha det sidste ord, når det gælder om kampen for dit belbred, men så sandelig også hvordan du skal leve og hvor glad og fri du skal være. For et overgreb kan begrænse undfanget af muligheder!
For det har jeg valgt at gøre. Rejs dig op igen, og bed personen om at kysse mig i røven, det her er dit liv,og der er ikke nogen der skal ha lov til at ødelægge det for dig. For du er stærkere end det!
Jeg håber i kan tage min historie med jer, og bruge den!
Kys
søndag den 21. oktober 2012
Super daddy
Min far har altid været en helt.
Og når jeg har været i tvivl om mine valg har ha altid sagt, er du lykkelig, er jeg lykkelig!
Tak fordi du var min helt!
Kys
Hva siger i så?
Har lavet om på liiidt om på det.. Lidt meget, men blev simpelhen for træt af det kedelige normale look! Så her er det!
Er selv tilfreds!
Er selv tilfreds!
fredag den 19. oktober 2012
Family war
Når to halvdele af dig selv, slås gør det ondt.
Når de bruger dig som undskyldning, til at såre hinanden mest muligt, når du bliver brugt som kuglen i rusisekrolette.
Og alligevel sætter man ikke spørgsmålstegn? For hvad skal man gøre, man kan ikke vælge side.
Som barn er man bange for at vælge side, man ønsker hverken at se sin mor eller far ked af det.
Der er en ting jeg aldrig vil kunne forstå. Hvis to mennesker bliver enige om at sætte et nyt liv til verden. Hvorfor?
Hvordan kan man glemme det, når ens egen såret følelser ligepludselig kommer først.
Jeg ved det, har været der, oplever det stadig... Og en ting ved jeg, deres fejl har jeg lært af.. Jeg vil aldrig være som mine forældre på det punkt! Jeg elsker dem... Det er derfor det gør så ondt, at se deres kamp ikke længere handler om mig og min søster. Den handler kun om dem selv, hvordan de kan såre den anden hårdest, hævn, hævn og atter hævn. Ingen af dem er villig til at stoppe som voksen og beholde deres værdighed.
RETSAG
Ved i hvad det kan bringe en hen til?
Da jeg var 12 ville jeg gerne flytte hjem til min far, og min mor ville ikke lade det komme på tale. (1 ting jeg vil lære som voksen, at snakke med mine børn, jeg vil adrig nogensinde vifte dem afvejen.. Selvom de der børn så har de en vilje. De har en stemme de kan bruge, de kan bruge den til så meget mere end mor jeg keder mig, mor jeg er træt, mor jeg elsker dig. Børn har også en mening, og vi burde lytte, for selv som små har man en vilje, har man en evne til at udrette, og det gjorde jeg )
Hvad gør man så? der var jo ikke nogen der lyttede? Så da jeg fyldte 13, gjorde jeg noget dumt, men alligevel har jeg aldrig fortrudt. For selvom jeg var 13, vidste jeg hvad der var rigtig og forkert, jeg lærte nok tidligt i mit liv at tænke modent, tage ansvar, og jeg har altid taget ansvar for det jeg har lavet. Jeg har altid vist hvad konsekvenserne var af min handling. Og så gjorde jeg det jeg tror på.
Min mor ville ikke lade mig flytte, så hvad gjorde man så.
2 uger efter jeg fyldte 13, var jeg alene en weekend hvor jeg skulle hjem til min far. Jeg efterlod et brev, og kom ikke hjem igen....
I dag kan jeg godt tænke, hvis nu de havde samarbejde? Jeg kan ik lade vær med at tænke, hvis nu de to mennesker som havde ansvar for mig havde taget ansvar, og havde sat sig ned og snakkede om det. Istedet for at synke med på et barnlig station, og kastet med lort efter hinanden... Hvor meget kunne jeg så havde undgået?
1. første ting jeg ville havde undgået var nok at jeg ikke ville havde hadet min mor så forbandet højt
2. jeg ville ikke havde mistet kontakten til hende i 2 år
3. Vi skulle ikke i retten om forældremyndighed og bopæl (en retsag som typisk vare 1-2 måneder, min varede i ligt over 20 måneder)
4. Jeg ville havde et meget tættere forhold til dem den dag i dag
5. Jeg havde sluppet for en rigtig hård tid, som den dag i dag har medført at jeg få hjælp.
Jeg kan ikke gøre noget om, men efter min terapi fortalte mig alt hvad der sker med ens udvikling, er afspejlet af forældrenes!
- jeg har følt mig rigtig meget svigtet efter alt det der har været sket.
En ting ved jeg, jeg ved hvad jeg ville lave om når jeg få børn!
Voksne glemmer tit alt omkring dem, når de bliver såret, de glemmer endda deres egne afkom. Det er her som barn vores pligt at råbe højt, ind til de forstå det... De har ikke sat et liv til jorden for at slås, de har gjord det af ren og skær kærlighed. Så hvorfor ikke beholde det ægte!
Kig på mig, og husk på hvad du gør det skrammer mig og hvad du siger det såre mig...For i er min familie, min kærlighed, styrke og støtte.
KYSHvad gør man så? der var jo ikke nogen der lyttede? Så da jeg fyldte 13, gjorde jeg noget dumt, men alligevel har jeg aldrig fortrudt. For selvom jeg var 13, vidste jeg hvad der var rigtig og forkert, jeg lærte nok tidligt i mit liv at tænke modent, tage ansvar, og jeg har altid taget ansvar for det jeg har lavet. Jeg har altid vist hvad konsekvenserne var af min handling. Og så gjorde jeg det jeg tror på.
Min mor ville ikke lade mig flytte, så hvad gjorde man så.
2 uger efter jeg fyldte 13, var jeg alene en weekend hvor jeg skulle hjem til min far. Jeg efterlod et brev, og kom ikke hjem igen....
I dag kan jeg godt tænke, hvis nu de havde samarbejde? Jeg kan ik lade vær med at tænke, hvis nu de to mennesker som havde ansvar for mig havde taget ansvar, og havde sat sig ned og snakkede om det. Istedet for at synke med på et barnlig station, og kastet med lort efter hinanden... Hvor meget kunne jeg så havde undgået?
1. første ting jeg ville havde undgået var nok at jeg ikke ville havde hadet min mor så forbandet højt
2. jeg ville ikke havde mistet kontakten til hende i 2 år
3. Vi skulle ikke i retten om forældremyndighed og bopæl (en retsag som typisk vare 1-2 måneder, min varede i ligt over 20 måneder)
4. Jeg ville havde et meget tættere forhold til dem den dag i dag
5. Jeg havde sluppet for en rigtig hård tid, som den dag i dag har medført at jeg få hjælp.
Jeg kan ikke gøre noget om, men efter min terapi fortalte mig alt hvad der sker med ens udvikling, er afspejlet af forældrenes!
- jeg har følt mig rigtig meget svigtet efter alt det der har været sket.
En ting ved jeg, jeg ved hvad jeg ville lave om når jeg få børn!
Voksne glemmer tit alt omkring dem, når de bliver såret, de glemmer endda deres egne afkom. Det er her som barn vores pligt at råbe højt, ind til de forstå det... De har ikke sat et liv til jorden for at slås, de har gjord det af ren og skær kærlighed. Så hvorfor ikke beholde det ægte!
Kig på mig, og husk på hvad du gør det skrammer mig og hvad du siger det såre mig...For i er min familie, min kærlighed, styrke og støtte.
onsdag den 17. oktober 2012
nogen gange
Nogen gange få jeg lyst til at fucke det hele op. Bare at tage afsted. Forsvinde, bare ganske kort. Ingen vil ligge mærke til det.Kender i det?
At alting, kan føles så... Ligegyldig? At vi er for blinde til at se hvad vi har?
Jeg ville ønske at jeg ikke var bange for at forelske mig. For så ville jeg forelske mig i alt. Sætte pris på det.
Jeg ville ønske at jeg ikke mistede mennesker, for selvom de er lige her, så har jeg mistet dem. For der er mange, og når jeg først mister dem, eller at de forsvinder, så har de lang vej hjem til mit hjerte igen.
Jeg ville ønske at folk ikke fortalte mig hvad jeg skal og hvad jeg ikke skal.
Sig ikke at du elsker mig, når jeg kan se i dine øjne at det er løgn.
Sig ikke at du nok skal passe på mig.
- For jeg har ikke brug for tomme ord.
Nogen gange få jeg lyst til at fucke det hele op. Men jeg gør det ikke.
For jeg er stærk nok.
Kys, Camilla
morgner jeg savner
Når jeg bliver voksen vil jeg kun acceptere B-mennesker som børn...
Men hyggelig det er det, han er lige blevet et år, og husker det var som i går jeg fik ham hjem..
OG har virkelig savnet min op vækning, den få man altså bare ikke på efterskolen !
Kys
mandag den 15. oktober 2012
I comming home!
Det er ik sjovt at være i skole når alle de andre kan dove!
HADER DET! HADER DET! HADER DET!
Den samme lære hele dagen. Om man bliver vanvittig?
JA det tror jeg nok man gør!
Men jeg tager nok hjem i morgen
Det blev lidt for meget for mig, og har haft nogle meget hårde dage i den her uge.
Jeg savner min seng, min far, min dejlig hund, og min dyne!
Jeg har faktisk hjemve.. FY
- det plejer virkelig ikke at ligne mig!
Men fuck nu det, jeg skal hjem til min egen seng igen!
Kys
Engle send fra himlen
Jeg havde virkelig en fuck up dag igår. Jeg havde det virkelig som om jeg var gået i hundende..
Men, ved i hvad der overgår at drikke smerten væk i cocio eller at sove dagen væk? Det bedste er at vide at man ikke er alene, at man har sådan nogle dejlig roomies som de to her. Når jeg er ked af det, er de der og giver mig de dejligste kram, når jeg er ucharmerende, kan de grine af det. Og jeg har altid nogen at grine med!
Jeg lå og så videoer og billeder på min mobil og så dukkede det her klip op, man kan jo ikke andet end at bliver gladere!
Elsker virkelig de to piger!
- De er som engle sendt fra himlen!
KYS
Mit lille grin
I går var jeg virkelig i humør til at dræbe..
OG sådan en forfærdelig ting skal grines væk!!!
Kys
OG sådan en forfærdelig ting skal grines væk!!!
Kys
søndag den 14. oktober 2012
lørdag den 13. oktober 2012
Drømmeland passer på dig
Nogen mennesker kan ikke andet end at sove deres weekend, og lille pus her snorker.. så ja jeg hygger mig!
Men en ting jeg har lært af at starte her på evn, er at vi alle har vores helt egen historie. Da jeg startede her, havde jeg det som om det kun var mig der havde været gået igennem noget hårdt. At jeg var den eneste der stadig kæmpede imod en mørk side af sig selv.
Men efterhånden som når ind til de forskellige mennesker, opdager man hvor lille verden er. Vi har alle vores kamp at kæmpe.
Og min skønne veninde her, har virkelig vist mig hvad mod på livet er.
Jeg ved hun har mistet, at alt tryghed man kendte lige pludselig bliver revet væk fra en, det kræver et stærkt hjerte at blive stånede på sine ben. Jeg ser virkelig op til folk som hende. Jeg føler virkelig med hende, og hvis jeg kunne ville jeg pakke hende ind i vat, og give hende alt i verden for at få hende til at blive glad. Jeg ville virkelig gøre alt, så hun kunne ligge sin fortid ned i en æske, så hun selv kunne vælge hvornår hun vil åbne den.
Men det kan jeg ikke, vi alle ved, at det kun vil blive bedre med tiden.
Ind til da, er det vigtig at ha venner som man ved der vil gribe når man falder.
Sov sødt i drømmeland
Kys
Hej fremmede
Hvad vil du, hvad skal du... Men det jeg er mest interesseret i, hvem er du?
OG jeg ved det ikke, men en ting ved jeg vil og skal, finde ud af hvem jeg er. Jeg er stadig igang med at gøre mig selv til et helt menneske...
EH hvorfor kan det ik gå hurtigere? Jeg hader at rende rundt, uden rigtig at vide hvad meningen er med alt det render rundet og laver.
Og jeg ved det virkelig ikke, jeg ved bare at en dag vil alt det slik og cocioer jeg aldrig har taget på af, finde min røv, og så er det sket. Tror det går under navnet karma.
- Men jeg føler mig af og til som en fremmede, der dukker hele tiden en ny side op af mig selv. Jeg er bange for forandringerne. For jeg ved jeg har forandret mig de sidste måneder, mens jeg har æret på efterskole, det er umuligt, ikke at forandre sig. Men tænk nu hvis min venner og familie en dag ikke kan kende mig, hvad sker der hvis jeg forandre mig i den forkerte retning?
Jeg håber at i mennesker der ude, nyder jeres ferie... For jeg har ingen.. Men hey, så skal jeg til Cuba i marts måned i lidt over 2 uger, hvis jeg skal være helt ærlig tror jeg lige jeg overlever.
Kys kys!
OG jeg ved det ikke, men en ting ved jeg vil og skal, finde ud af hvem jeg er. Jeg er stadig igang med at gøre mig selv til et helt menneske...
EH hvorfor kan det ik gå hurtigere? Jeg hader at rende rundt, uden rigtig at vide hvad meningen er med alt det render rundet og laver.
Og jeg ved det virkelig ikke, jeg ved bare at en dag vil alt det slik og cocioer jeg aldrig har taget på af, finde min røv, og så er det sket. Tror det går under navnet karma.
- Men jeg føler mig af og til som en fremmede, der dukker hele tiden en ny side op af mig selv. Jeg er bange for forandringerne. For jeg ved jeg har forandret mig de sidste måneder, mens jeg har æret på efterskole, det er umuligt, ikke at forandre sig. Men tænk nu hvis min venner og familie en dag ikke kan kende mig, hvad sker der hvis jeg forandre mig i den forkerte retning?
Jeg håber at i mennesker der ude, nyder jeres ferie... For jeg har ingen.. Men hey, så skal jeg til Cuba i marts måned i lidt over 2 uger, hvis jeg skal være helt ærlig tror jeg lige jeg overlever.
Kys kys!
torsdag den 11. oktober 2012
bitch pleac... gameover!
Helt ærlig, hånden på hjertet, og alt det der pis. Jeg er træt af at sidde fast. Langsom, stille og roligt, forsvinder alt glæde fra en, vi glemmer vores værdier. Sjovt hvad en lille kærestesorg kan gøre, ik? De siger at det med tiden vil gå over. Men helt ærlig, der skal ske noget nu og her! Jeg kan ikke hænge mig i galgen, bare fordi jeg spillede mine kort forkert.
Er det sådan man skal se livet som et kort spil? Når du taber, så trække en ny hånd? Handler det om at man ikke vil accepter gameover, acceptere et lille nederlag?
Oha!
Det er det jeg skal! Jeg vil ikke der ned, helt der ned hvor et smil er anstrengende at tvinge frem.
Skal ung kærlighed, styrer mit liv? Jeg har lyst til at kalde det dumt ung kærlighed. For er det ikke det?
For ellers havde jeg det ikke sådan nu?
Og hvor er det typisk at ens hævn skal være at man skal vise hele verden at man er glad? Er det ikke en klassiker, piger der poseter billeder, hvor de med et falsk smil og bedervidende øjne som kun siger en ting Jeg har det bedre uden dig! Vil i høre hvad min hævn ville være, finde hans bedste ven og ha sex med ham, bare lige for at kunne grine ham op i ansigtet bage efter og sige ha! MEN jeg vil ikke styre mit liv med had og en jagt på hævn... Og jeg vil ikke miste ham som min ven, og hvis jeg gjorde det der ville jeg nok kunne slikke hans sure røv nok så meget.
- Men nej jeg vil ikke lege falsk, for tro mig det er ikke det jeg gør, jeg havde det fantastisk sammen med ham, jeg har ikke brug for at lyve for mig selv, jeg ser det bare i øjnene, at jeg skal lære at ha det bedst med mig selv. Tro mig det lære jeg nu, fuck fyre, fuck sex, fuck kærlighed, fuck forelskelse!
Men jeg er single, og ved i hvad, jeg er glad for det, ik stolt, bare glad.
Bitch pleace, gameover!
kys
Er det sådan man skal se livet som et kort spil? Når du taber, så trække en ny hånd? Handler det om at man ikke vil accepter gameover, acceptere et lille nederlag?
Oha!
Det er det jeg skal! Jeg vil ikke der ned, helt der ned hvor et smil er anstrengende at tvinge frem.
Skal ung kærlighed, styrer mit liv? Jeg har lyst til at kalde det dumt ung kærlighed. For er det ikke det?
For ellers havde jeg det ikke sådan nu?
Og hvor er det typisk at ens hævn skal være at man skal vise hele verden at man er glad? Er det ikke en klassiker, piger der poseter billeder, hvor de med et falsk smil og bedervidende øjne som kun siger en ting Jeg har det bedre uden dig! Vil i høre hvad min hævn ville være, finde hans bedste ven og ha sex med ham, bare lige for at kunne grine ham op i ansigtet bage efter og sige ha! MEN jeg vil ikke styre mit liv med had og en jagt på hævn... Og jeg vil ikke miste ham som min ven, og hvis jeg gjorde det der ville jeg nok kunne slikke hans sure røv nok så meget.
- Men nej jeg vil ikke lege falsk, for tro mig det er ikke det jeg gør, jeg havde det fantastisk sammen med ham, jeg har ikke brug for at lyve for mig selv, jeg ser det bare i øjnene, at jeg skal lære at ha det bedst med mig selv. Tro mig det lære jeg nu, fuck fyre, fuck sex, fuck kærlighed, fuck forelskelse!
Men jeg er single, og ved i hvad, jeg er glad for det, ik stolt, bare glad.
Bitch pleace, gameover!
kys
Mongol grin
Hvordan kan det blive så grimt?
kys
Dig? Mig? Blomster!
Og det her ødelægger nok alle chancerne for at score nogen i den kommende periode, men så er det godt jeg er lesbisk nonne.
Men er jeg den eneste der elsker at ha en skidemakker?
Det er så min dejlige Roomie Camilla der er min..
Så når man skal ud og lave en hel eng med duftende blomster, og man ved var der tager tid... Så er det dejligt at ha hende.
- faktisk hvis jeg skal være ærlig laver jeg blomster nu, lækket og dejlig Info jeg ved det godt :i - men jeg kan da umulig være den eneste der sms'er eller spiller når jeg sidder og laver dejlige små rosenknopper.
Tror faktisk jeg kommer forsent til næste time, men det er simpelhen for sjældent at man for ordenlig tid på det fucking toilet.. 31 mennekser til to toiletter. FML!
Udover at være lidt lettere ved røven, så bliver min pung nok også det samme i dag. Der er åbnet en h&m i Nyborg, er faktisk lidt stolt over den her lille by!
Kys fra mig!
onsdag den 10. oktober 2012
Min eneste ene!
Det gør ondt at give slip på noget der føltes godt. Bare at smide det væk, når man ved at det var noget specielt, noget særligt.
Det kan være svært at bryde sin tankegangs mønster, at tænke på noget andet, for det er umuligt.
For rygeren er det, det første han tænker på en smøg og smøgen er det sidste han tænker på før, han vil drømme om den. På samme måde har jeg det. Jeg vile gå igennem alt, ingen ville kunne komme i vejen, det er ligesom en besættelse!
Man er faldet for den. Jeg kan ikke tænke på andet, jeg har ikke lyst til mad mere, nu hvor jeg ved at du ikke er her mere. Det gik bare så hurtig, jeg tog hvert minut forgive, din duft, jeg ved ikke hvordan jeg kunne overse alt det jeg havde. Jeg er gladere når jeg har dig ved hånden.
- Alting er bare 1000 gange nemmere med en Cocio ved hånden!
Kys
Det kan være svært at bryde sin tankegangs mønster, at tænke på noget andet, for det er umuligt.
For rygeren er det, det første han tænker på en smøg og smøgen er det sidste han tænker på før, han vil drømme om den. På samme måde har jeg det. Jeg vile gå igennem alt, ingen ville kunne komme i vejen, det er ligesom en besættelse!
Man er faldet for den. Jeg kan ikke tænke på andet, jeg har ikke lyst til mad mere, nu hvor jeg ved at du ikke er her mere. Det gik bare så hurtig, jeg tog hvert minut forgive, din duft, jeg ved ikke hvordan jeg kunne overse alt det jeg havde. Jeg er gladere når jeg har dig ved hånden.
- Alting er bare 1000 gange nemmere med en Cocio ved hånden!
Kys
Hmmmm, chokolade!
Okay, ledsageren er fundet, stakkels ham! Ik det store problem igen, havde frygtet at jeg skulle være forever alone til juleballet. Men jeg skal følges med en som jeg betragter som min bedste ven. Troede faktisk at det var en af hans lamme joker da han spurgte om vi skulle følges.
Men nu kommer problemet, fuck jeg skal finde en kjole! Og da min partner er meget gammeldags, tro det eller lad vær, så må jeg ikke troppe op i noget udfordrende. Hm fuck ham, er alle sådan i jylland?
Men så er det her jeg begynder at være provo, jeg vil da møde op i en lang ulvtrøje. Intet udfordrende i det. Mere usexet.
og det andet problem, jeg er korthåret... Der er ik særlig mange kjoler der går til kort hår, man ender bare med at ligne en trans, amen men altså det går jo ikke!
Men lige pt, tror jeg at jeg går bar barrøvet til ballet !
Men nu kommer problemet, fuck jeg skal finde en kjole! Og da min partner er meget gammeldags, tro det eller lad vær, så må jeg ikke troppe op i noget udfordrende. Hm fuck ham, er alle sådan i jylland?
Men så er det her jeg begynder at være provo, jeg vil da møde op i en lang ulvtrøje. Intet udfordrende i det. Mere usexet.
og det andet problem, jeg er korthåret... Der er ik særlig mange kjoler der går til kort hår, man ender bare med at ligne en trans, amen men altså det går jo ikke!
Men lige pt, tror jeg at jeg går bar barrøvet til ballet !
Forever alone type, men en god ven, og min ledsager!
og fuck hvor ku jeg godt noget chokolade! - synes bare lige i skulle vide det!
Kys
tirsdag den 9. oktober 2012
Brille abe
Jeg var i synoptik idag, og der blev jeg undersøgt af en der hed Bo.. Allerede ved navnet Bo viste jeg, at manden med karma havde sprunget på min syns test og voldtaget den på groveste vis...
Helligånden styr sin liderlighed, Maria stik jesus op igen, og lad gud forbyde en genfødsel!
Omg jeg skal ha briller! Mit syn strækker alt ud, og det kan kontaklinser ikke hjælpe imod. Og helt ærlig hvad er det for noget? Bo. Som jeg sagde det hele gik galt ved navnet Bo, han burde skamme sig! for det klæder mig bare ikke med briller, min næse, åh Gud min næse er alt for stor til briller...
Anyway så er jeg da sikker på at hvis der engang ville være en der ville falde for mig, så er det fordi han virkelig er faldet for mig.. Eller også har han bare en pose i baglommen... Så du er meget sød men vil du ik liiiiiiige være sød at tage den her pose over hovedet.. Tak, så nu kan vi kysse!
Helligånden styr sin liderlighed, Maria stik jesus op igen, og lad gud forbyde en genfødsel!
Omg jeg skal ha briller! Mit syn strækker alt ud, og det kan kontaklinser ikke hjælpe imod. Og helt ærlig hvad er det for noget? Bo. Som jeg sagde det hele gik galt ved navnet Bo, han burde skamme sig! for det klæder mig bare ikke med briller, min næse, åh Gud min næse er alt for stor til briller...
Anyway så er jeg da sikker på at hvis der engang ville være en der ville falde for mig, så er det fordi han virkelig er faldet for mig.. Eller også har han bare en pose i baglommen... Så du er meget sød men vil du ik liiiiiiige være sød at tage den her pose over hovedet.. Tak, så nu kan vi kysse!
mandag den 8. oktober 2012
Jeg er døende
JA kvinde kend din plads, køkkenet! Og der har jeg så været hele dagen, gab!
Kender i de dage hvor alting bare er noget lort`? det er lort på lorte, med lorten, i lorten, ved lorten , nedenunder lorten! De dage hvor man bare vil sove den væk! Men alligevel, lader jeg som om alting er som det skal være. -jeg hader det, at man kan være så uærlig over forsig selv, falsk, og bare general dum.
-og så er det godt man har Cocio. Her på det sidste har jeg hørt knep smerten væk alt for meget... Men ved i hvad jeg har ik så meget lyst til sex her for tiden. puha jeg svækker sku da lidt af her for tiden, revanche når den dag kommer. Jeg få det bare dårligt af at tænke på sex her for tiden, fy Camilla.
Så jeg forbliver bare lesbisk nonne! Så jeg må jo egentlig ikke, jeg skal give min... (jomfrulighed? et eller andet, og hvis det er jomfrulighed, må jeg nok til at gå til lægen for at få syet den sammen igen) til gud... ER det ikke det man skal? anyway !
Ved i hvad der også gør en gald? shoppe ! Her i går var jeg virkelig nede, i ved det der latterlige noget der hedder kæreste sorger! Men når man går der i byen, og den der ide bare rammer en, når stemmen inde i ens hoved siger, ved du hvad du har brug for? At forkæle dig selv! og sådan brænder man alle ens penge af. cocio og tøj, en sikker udgift. Men jeg vil så sige til mit forsvar at det er noget lækkert tøj jeg fik købt.
Men lige nu er jeg bare vred, det er nok min måde at komme videre, stakkels mine dreng, i har ingen ide om hvor mange tæsk de få her på det sidste, når frustrationerne bare bliver for meget.
Jeg er lidt træt af at lade som om jeg er okay, som om jeg er kommet over mine forbandede kærestesorger. For det er jeg langt fra. Jeg hader det virkelig, man bliver så skrøbelig, så ustabil. Det kræver virkelig vilje ikke at kaste sig i armene på den første, der trøster en, når man ved de håber på frynsegoder. Det er svært at modstå en lille kopi, som minder mig om det gamle ægte kærlighed jeg havde fundet, satan til karma!.
Jeg har været forelset 2 gange i mit liv. Første gang jeg var det varede det i 2 alt for lange år, 3 klasse var da tider.. Og så min eks! Og når jeg først er faldet, går der lang tid før min forelskelse tager sig.
It's okay, not to be okay.
Og en anden ting der lige undrede mig. Noget jeg virkelig ikke forstår, hvorfor er der så mange der hader sin krop så forbandet meget? hvad gør det godt for, du skal alligevel leve med den resten af dit liv. Personligt, har jeg ikke spor imod min krop. Det undre mig også hvorfor køkkentjanser er så fucking hårde, er virkkelig udmattet!
hmmm, måske skulle jeg droppe min lesbisk nonne, og se at komme videre med mit liv. For helt ærlig så vil min eks da gøre det samme? komme videre, nyde single livet. Jeg ved det ikke, jeg elsker ham jo et eller andet sted stadig (desværre). Jeg ved ikke om jeg skal håbe på at mit ønske går i opfyldelse og at vi kan finde sammen når jeg engang er færdig her på EVN. For tænk nu hvis vi gør, så kan eg jo ikke bare rende rundt og ha noget kørende her og der, eller kan man? OG hvorfor er der noget så fucking dumt som etik?. Tænk nu hvis han kommer sammen med en når jeg er færdig, skal jeg så spilde, jeg ved ikke hvor mange måneder, på at vente på en som overhovedet ikke har det på samme måde, som i sidste ende ikke vil ha mig alligevel... Hmmm.....
Kender i det når man savner en person? Så sidder man og læser alle de gamle smser, bedskeder på face og skype, igennem, og tænker tilbage, og her fra kan jeg konstatere, aldrig mere, aldrignogen sinde, vil jeg forelske mig igen!
Kys den døende!
Kender i de dage hvor alting bare er noget lort`? det er lort på lorte, med lorten, i lorten, ved lorten , nedenunder lorten! De dage hvor man bare vil sove den væk! Men alligevel, lader jeg som om alting er som det skal være. -jeg hader det, at man kan være så uærlig over forsig selv, falsk, og bare general dum.
-og så er det godt man har Cocio. Her på det sidste har jeg hørt knep smerten væk alt for meget... Men ved i hvad jeg har ik så meget lyst til sex her for tiden. puha jeg svækker sku da lidt af her for tiden, revanche når den dag kommer. Jeg få det bare dårligt af at tænke på sex her for tiden, fy Camilla.
Så jeg forbliver bare lesbisk nonne! Så jeg må jo egentlig ikke, jeg skal give min... (jomfrulighed? et eller andet, og hvis det er jomfrulighed, må jeg nok til at gå til lægen for at få syet den sammen igen) til gud... ER det ikke det man skal? anyway !
Ved i hvad der også gør en gald? shoppe ! Her i går var jeg virkelig nede, i ved det der latterlige noget der hedder kæreste sorger! Men når man går der i byen, og den der ide bare rammer en, når stemmen inde i ens hoved siger, ved du hvad du har brug for? At forkæle dig selv! og sådan brænder man alle ens penge af. cocio og tøj, en sikker udgift. Men jeg vil så sige til mit forsvar at det er noget lækkert tøj jeg fik købt.
Men lige nu er jeg bare vred, det er nok min måde at komme videre, stakkels mine dreng, i har ingen ide om hvor mange tæsk de få her på det sidste, når frustrationerne bare bliver for meget.
Jeg er lidt træt af at lade som om jeg er okay, som om jeg er kommet over mine forbandede kærestesorger. For det er jeg langt fra. Jeg hader det virkelig, man bliver så skrøbelig, så ustabil. Det kræver virkelig vilje ikke at kaste sig i armene på den første, der trøster en, når man ved de håber på frynsegoder. Det er svært at modstå en lille kopi, som minder mig om det gamle ægte kærlighed jeg havde fundet, satan til karma!.
Jeg har været forelset 2 gange i mit liv. Første gang jeg var det varede det i 2 alt for lange år, 3 klasse var da tider.. Og så min eks! Og når jeg først er faldet, går der lang tid før min forelskelse tager sig.
It's okay, not to be okay.
Og en anden ting der lige undrede mig. Noget jeg virkelig ikke forstår, hvorfor er der så mange der hader sin krop så forbandet meget? hvad gør det godt for, du skal alligevel leve med den resten af dit liv. Personligt, har jeg ikke spor imod min krop. Det undre mig også hvorfor køkkentjanser er så fucking hårde, er virkkelig udmattet!
hmmm, måske skulle jeg droppe min lesbisk nonne, og se at komme videre med mit liv. For helt ærlig så vil min eks da gøre det samme? komme videre, nyde single livet. Jeg ved det ikke, jeg elsker ham jo et eller andet sted stadig (desværre). Jeg ved ikke om jeg skal håbe på at mit ønske går i opfyldelse og at vi kan finde sammen når jeg engang er færdig her på EVN. For tænk nu hvis vi gør, så kan eg jo ikke bare rende rundt og ha noget kørende her og der, eller kan man? OG hvorfor er der noget så fucking dumt som etik?. Tænk nu hvis han kommer sammen med en når jeg er færdig, skal jeg så spilde, jeg ved ikke hvor mange måneder, på at vente på en som overhovedet ikke har det på samme måde, som i sidste ende ikke vil ha mig alligevel... Hmmm.....Kender i det når man savner en person? Så sidder man og læser alle de gamle smser, bedskeder på face og skype, igennem, og tænker tilbage, og her fra kan jeg konstatere, aldrig mere, aldrignogen sinde, vil jeg forelske mig igen!
Kys den døende!
søndag den 7. oktober 2012
Netto date?
Her i går brande mig og min veninde 200 kr af på slik nede i netto.. Ad ad ad, og det bare et mareridt at komme igennem, det er sidste gang jeg giver hånd på at æde alt slikket...
Men fuck der skete det skørestes her i går, vi går rundt i butikken, og så lige pludselig kommer der en lille dame fra netto hen til os.. Og spørg om min veninde ikke vil med på date sammen med hendes medarbejder, for han syntes rigtig godt om hende.. Og der stå jeg jo bare og tænker, jamen skid da hul i det at drengen ikke engang kender hende... Det er jo overhovedet ikke mærkeligt på nogen måde?
Men ja det var sku da skide sjovt, så jeg stak hende min mobil og spurgte efter nummeret, og at vi ville skrive i aften. Og min veninde? Lad os bare sige at hun hadede mig der!
Folkens? Tag ved lære af mine erfaringer, netto date er ikke nogen god ide. Du ender bare med en muslim, som ik engang er særlig god til dansk, der værste ved det var faktisk at han var helt væk i hende, han er ikke til at slippe af med nu...
Date heller med superbrugsen, de er faktisk ik så ringe igen..
Men fuck der skete det skørestes her i går, vi går rundt i butikken, og så lige pludselig kommer der en lille dame fra netto hen til os.. Og spørg om min veninde ikke vil med på date sammen med hendes medarbejder, for han syntes rigtig godt om hende.. Og der stå jeg jo bare og tænker, jamen skid da hul i det at drengen ikke engang kender hende... Det er jo overhovedet ikke mærkeligt på nogen måde?
Men ja det var sku da skide sjovt, så jeg stak hende min mobil og spurgte efter nummeret, og at vi ville skrive i aften. Og min veninde? Lad os bare sige at hun hadede mig der!
Folkens? Tag ved lære af mine erfaringer, netto date er ikke nogen god ide. Du ender bare med en muslim, som ik engang er særlig god til dansk, der værste ved det var faktisk at han var helt væk i hende, han er ikke til at slippe af med nu...
Date heller med superbrugsen, de er faktisk ik så ringe igen..
lørdag den 6. oktober 2012
Sukker chok
Kender i det her, når man ikke rigtig ved hvad man skal lave. Kedsomheden tager overhånd, og når detvsker, så har man det først sjovt! Du lever til du dør, sørg for at den sidste dag i dit liv ikke er spild!
Og Hey jeg har toilet papir !
Og Hey jeg har toilet papir !
fredag den 5. oktober 2012
Modenhed på det højeste!
Det er barnligt, meget. Men ved i hvad? Det hjælper faktisk. Når ting du ikke kan sige til en person(lad os bare kalde ham Per) men når Per bare er FOR irriterende, og man få et seriøst bitch flip, og man inderst inde ved at det ville være ondt at gå til ham og fortælle ham at han lugt af sur gammel sved, at han træder på andre folk, og at folk egenlig bare lader som om de kan lide ham. For man siger ting man ikke mener når det brænder rødt på nethinden, det har vi alle vel prøvet?..
Så nu har jeg fundet en løsning, ikke at den er moden eller noget, men den virker, man kommer i hvert fald ud med det.... Og vejen er, en hadebog! Meget modent Camilla. Men man såre i hvert fald ikke nogen... Ved mindre at folk kan lide at gå i mit undertøj????
Jeg har en ukendt person på min liste, og jeg tror aldrig jeg finder ud af hvem Per er... Men der er en eller anden der går i mit fucking skab og tager min fucking nutella! Helt seriøst, hvis der er noget man ikke skal røre, så er det min nutella (den kommer så efter Cocio, men alligevel!!) det kan da ik være rigtig at Per ik engang kan finde ud af at aflevere det sidste tilbage?
Kys fra hende den mobset!
Så nu har jeg fundet en løsning, ikke at den er moden eller noget, men den virker, man kommer i hvert fald ud med det.... Og vejen er, en hadebog! Meget modent Camilla. Men man såre i hvert fald ikke nogen... Ved mindre at folk kan lide at gå i mit undertøj????
Jeg har en ukendt person på min liste, og jeg tror aldrig jeg finder ud af hvem Per er... Men der er en eller anden der går i mit fucking skab og tager min fucking nutella! Helt seriøst, hvis der er noget man ikke skal røre, så er det min nutella (den kommer så efter Cocio, men alligevel!!) det kan da ik være rigtig at Per ik engang kan finde ud af at aflevere det sidste tilbage?
Kys fra hende den mobset!
torsdag den 4. oktober 2012
Sletter dine spor!
Der var engang en kvinde i mit liv som jeg elskede. Jeg så hende som den mor jeg aldrig havde haft. Hun lærte mig at være stærk, når alting så ud til at vælte omkring mig. Hun lærte mig at stå ved, og kæmpe for det jeg troede på, hun viste mig det smukke i det grimme. Hun har været med til at forme mig, på så mange måder.
Min far var aldrig hjemme, og jeg snakkede aldrig med ham, han ringede sjældent til mig. Han tog afsted kl 6 om morgen, kom hjem kl. 11 om aften.
Sådan var det hver eneste evige dag. Kun for en ting at arbejde. Og det samme med weekenderne. I den periode havde min mor og jeg heller ikke kontakt til hinanden.
Så det var bare hend, mig og hendes to ældrer sønner, og jeg elskede dem af hele mit hjerte. De viste mig hvad en familie var, hvad sammenhold var, Min egen lille Ohana!
Jeg måtte arbejde, gøre gavn, før hun bahandlede mig nogenlunde ordenligt, før hun ville se på mig eller snakke til mig. Ellers var jeg bare luft. Den der følelse at man altid skulle være der, for ellers var de bare lige pludselig kørt uden mig. Jeg viste hun kunne finde på det. For hun har gjord det før.
Hun ringede aldrig til min far for at sige at jeg var væk.. Hun var ligeglad?
- Når alting gik i stykker var hun der til at lime tingende sammen igen for mig. Hos hende følte jeg mig tryk. Hun tog mig til sig som sin egen datter, hun var en del af min familie, den eneste jeg rigtig så op til, min fars kone. Den selvsikker kvinde.
Det var engang, nu er det fortid.
Og den dag idag ved jeg at jeg aldrig vil være ligesom hende!
Det var engang, nu er det fortid.
Og den dag idag ved jeg at jeg aldrig vil være ligesom hende!
Min far var aldrig hjemme, og jeg snakkede aldrig med ham, han ringede sjældent til mig. Han tog afsted kl 6 om morgen, kom hjem kl. 11 om aften.
Sådan var det hver eneste evige dag. Kun for en ting at arbejde. Og det samme med weekenderne. I den periode havde min mor og jeg heller ikke kontakt til hinanden.
Så det var bare hend, mig og hendes to ældrer sønner, og jeg elskede dem af hele mit hjerte. De viste mig hvad en familie var, hvad sammenhold var, Min egen lille Ohana!
I dag har hun ødelagt så meget, ik kun for mig, men også for hendes egne børn, og for andre mennesker der holde af hende. Hun gjord så mange ting jeg aldrig ville kunne glemme, aldrig nogensinde kunne tilgive hende igen!
En dag gik det galt for hende, hun forandrede sig fra den dejlige søde "mor", som jeg elskede, nu er hun bare en bitch i mine øjne.
En dag gik det galt for hende, hun forandrede sig fra den dejlige søde "mor", som jeg elskede, nu er hun bare en bitch i mine øjne.
Hver gang hun sviende mig til, måtte jeg vende den anden kind til. Hun råbte altid af mig, fortalte hvor grim jeg var, at hun hadede mig. Hun lage i hvert fald ikke skjul på det, hun kaldte mig for en luder når andre hørte det, kostede rundt med mig.
Gjorde jeg modstand, tog hun min mobil og computer, og der kunne nemt gå en måned før jeg fik den igen, hvis jeg tog diskurionen op med hende, sagde hun at ville sælge min hest. Den eneste gang jeg kæmpede i mod hende bad hun mig bare om at stige af min hest, og så tog hun den og kig, da hun kom tilbage igen, sagde hun bare koldt til mig, nu har du ik nogen hest mere!.
Gjorde jeg modstand, tog hun min mobil og computer, og der kunne nemt gå en måned før jeg fik den igen, hvis jeg tog diskurionen op med hende, sagde hun at ville sælge min hest. Den eneste gang jeg kæmpede i mod hende bad hun mig bare om at stige af min hest, og så tog hun den og kig, da hun kom tilbage igen, sagde hun bare koldt til mig, nu har du ik nogen hest mere!.
Jeg har spildt alt for mange tåre for hende.
Hun truede altid.
Jeg kunne komme ud fra mit værelse kl. 10 fordi jeg undrede mig over at ingen havde sagt der var aftens mad, og opdage at alt maden allerede var spist.
Hun truede altid.
Jeg kunne komme ud fra mit værelse kl. 10 fordi jeg undrede mig over at ingen havde sagt der var aftens mad, og opdage at alt maden allerede var spist.
Jeg måtte arbejde, gøre gavn, før hun bahandlede mig nogenlunde ordenligt, før hun ville se på mig eller snakke til mig. Ellers var jeg bare luft. Den der følelse at man altid skulle være der, for ellers var de bare lige pludselig kørt uden mig. Jeg viste hun kunne finde på det. For hun har gjord det før.
Jeg gik desværre aldrig til min far, han var der aldrig. Jeg ville ønske at jeg havde gjord det noget før, men jeg viste at han elskede sin kone, og jeg ville ikke ødelægge det for nogen.
En dag fik en sød dame ude fra stalden (der hvor vores heste stod ), nok af den tone hun havde over for mig og min sted bror. Så en dag efter et af min stedmors vredesudbrud, hvor hun havde kørt væk med os i hendes bil, den mest ubehageligste køre tur jeg nogen sinde har haft, hun var 10-15 minutter hurtigere end hvad turen plejede at tage. Hun kørte bare. Efter hun var kørt, ringede damen, og bad min far om at stoppe det. Der var familie møde, og hun sendte os bare et blik, og efter det forsvandt alt mit mod til at fortælle min far hvad der var sket.
Efter den episode blev hun ved med at fortælle mig at det var min skyld, at de var ved at gå fra hinanden, at det eneste jeg ville, var at jeg ville ha mig far for mig selv. Hun begyndte at sige til mig at jeg var syg i hovedet og at jeg kun kunne lyve. Når jeg grad, blev hun sur på mig, og begyndte at skælde mig ud, og så spurgte Hvad tuder du så nu for? På den der rigtig nedladende måde. Hendes ældste søn kunne finde på at gå hen til mig og sige lige om lidt smadre jeg din far, han er så fucking irriterende!
En dag gik det over grandsen, jeg ringede til min far, og sagde at jeg ikke kunne klare det mere, alt der hun sagde til mig hver dag, det hun gjorde, jeg havde ondt i maven hele tiden, jeg var bange for hende. Jeg kunne ikke holde ud at være der mere, jeg havde det virkelig som om jeg ikke kunne trække vejret når jeg var i huset, som om alle musklerne nægtede at gøre hvad jeg ha, alt hvad hun sagde brændte jeg fast på nethinden på mig, jeg kunne ikke klare at blive kaldt luder i offentligheden, problembarn, sindsyg, løgner, jeg kunne ikke klare presset. Har i nogen sinde prøvet at blive total ignoreret af en? Dår du spurgte om lov til noget, var det som om du ikke var der, når hun købte noget til hendes sønner og vi var i byen, var jeg der heller ikke, hun købte ikke noget til mig, jeg var kun luft. Men så snart min far var hjemme var alting ligesom i gamle dage.
Jeg fortalte ham det hele, og sagde at jeg ikke kunne det her mere, han bad mig om at liste ud af huset, og så ville et vennepar komme og hente mig ude på en vej. Jeg har aldrig nogen sinde været så bange.
Hun ringede aldrig til min far for at sige at jeg var væk.. Hun var ligeglad?
To uger efter, kom jeg hjem i mit hus igen. Alt var væk, også de ting fra mit værelse, der lå skrald ud over det hele, billeder, aviser, alt mulig affald. Hun fik min far fyret fra sine to job, så vi stod tilbage med hus, to biler. Jeg kunne købe min elskede hest som betød alt for mig, for 17.000, den var min konfirmations gave, og havde selv været med til at betale den, dengang jeg købte den gang. Vi havde ikke pengene til at købe den igen. Nogle dage efter solgte hun den for 4.000 til en anden...
Jeg ved nu at hun handlede på sin vrede. Mange års vrede. Jeg forstå hende på en måde, jeg føler med hende. Men jeg kan aldrig nogen sinde tilgive hende for alle de ting hun har budt hendes egen søn og mig.
Der er rigtig mange der bliver udsat for noget ligende, det her var min historie, fra den tid min far var sammen med sin xkone, det er et år siden de er gået fra hinanden, føler stadig ikke at jeg er kommet helt videre, men med tiden er alt blevet beder. Der er flere end hvad man tror, der bliver udsat for vold i familien, om det er psykisk eller fysisk, så sker det. Der gik lang tid før jeg ville se i øjnene hvad der forgik omkring mig, og det er ens familie.. Så man fortæller det ikke, for det ligge så dybt i en at være sin familie loyal...
Pas på dine nærmeste, måske har de mere brug for din støtte end hvad du tror..
- Sletter dit spor du har sat, træffer mit valg i nat, når solen stå op har jeg fundet min vej. Jeg bliver ALDRIG ligesom dig! Jeg kunnen nævne dit navn nu og her, men skal nok lade vær..
Kys
- Sletter dit spor du har sat, træffer mit valg i nat, når solen stå op har jeg fundet min vej. Jeg bliver ALDRIG ligesom dig! Jeg kunnen nævne dit navn nu og her, men skal nok lade vær..
Kys
Natten er forbi
Jeg er lidt skuffet over min fantasi når jeg sover!!! Helt ærlig, jeg skal jo opleve noget, pointen ved at drømme er jo at man aldrig dør! Så det jo der hvor man skal gør alle de ting man ikke få mulighed for i virkeligheden...
Jeg er ikke stolt, og min fantasi svigter mig gang på gang....
Men jeg drømmer om sms'er!
Plejer at modtage 3 stykker, nogen af dem skriver at de glæder sig til at se mig, og det undre mig, for det plejer at være folk jeg ikke kender, nogen fortæller mig hvad de ik kan lide ved mig og nogen dissideret hader mig, fortæller mig at ingen kan li mig, og det kan gå lang tid før det gå op for mig at det er en drøm, først når jeg har tjekket mine sms'er på mobilen igennem kan jeg slappe af. Og andre skriver at de savner mig, og at de er skuffet over ikke at se mig, og det går virkelig lang tid før at min skyldfølelse er væk...
Men helt ærlig sms'er? Det første jeg gør når jeg vågner, er at gribe ud efter min mobil, og man føler sig lidt forever alone når man ingen venner har. Hvorfor ikke små bedskeder rundt i en kæmpe uhyggelig skov?? Hvorfor smser? Skuffet, dårlig kritik til den fantasi!
Kys
Jeg er ikke stolt, og min fantasi svigter mig gang på gang....
Men jeg drømmer om sms'er!
Plejer at modtage 3 stykker, nogen af dem skriver at de glæder sig til at se mig, og det undre mig, for det plejer at være folk jeg ikke kender, nogen fortæller mig hvad de ik kan lide ved mig og nogen dissideret hader mig, fortæller mig at ingen kan li mig, og det kan gå lang tid før det gå op for mig at det er en drøm, først når jeg har tjekket mine sms'er på mobilen igennem kan jeg slappe af. Og andre skriver at de savner mig, og at de er skuffet over ikke at se mig, og det går virkelig lang tid før at min skyldfølelse er væk...
Men helt ærlig sms'er? Det første jeg gør når jeg vågner, er at gribe ud efter min mobil, og man føler sig lidt forever alone når man ingen venner har. Hvorfor ikke små bedskeder rundt i en kæmpe uhyggelig skov?? Hvorfor smser? Skuffet, dårlig kritik til den fantasi!
Kys
Abonner på:
Opslag (Atom)