søndag den 11. november 2012

Weekend hygge!

Det her har min weekend bestået af!
Og så verdens bedste moment! Fandt mig og min venindes blad vi lavede da vi var små, fuck hvor var vi uvidende hvad angår fyre!
Kys!!!

lørdag den 10. november 2012

Hygge med hygge på!

Et dejligt varmt badekar sammen med verden dejligeste veninde.. Hun er single, hvis nogen skulle være intra?
Og bag efter hyggede vi os i den alt for fede hule vi lavede her tidligere, men den blev desværre terioseret af hendes hund... Omg helligånden styr din liderlighed og Maria stil Jesus op igen.. Den var lige så fin den hule der! 1 minuts stilhed for den!

Håber i nyder jeres aften mindst lige så meget jeg nyder min!
Kys!

Smil, det er lørdag!

Venner, familie, kæreste og så efterskole??? Har jeg fortalt jeg hvor svært det er?
Men nu er det endelig weekend!
Og endelig kan man slappe af, og rent faktisk få fred til at ligge blomster i rørende.... Eller nej, jeg har en trofast skidemakker og det har hun været i 11 år!
Så nu slapper vi af, læser lektier og genoplever gamle minder.. Så i aften skal vi sove i hule som vi gjorde da vi var små. Og hvad der bliver sagt i hulen bliver i hulen sammen med din bedste og kæreste veninde!
Smil, det er lørdag!

fredag den 9. november 2012

10.010

Nu er jeg endelig rundet de 10.000, på 7 måneder!
Jeg elsker hver og en af jer der læser med, og i gør det til noget særligt at blogge!

Kys

torsdag den 8. november 2012

Nyt

Aller først skal jeg lige hovere over for dem som sidder i et nederen klasselokale og bare drømmer sig hjem i sin seng, for det gør jeg! Min opgave virklig nem, 300 ord i et esay! HÆHÆ!

Og så vinder kærlighed endnu engang, jeg er fundet sammen med Nico igen! - hvad skal jeg sige nogen mennesker kan bare ikke holde fingerne fra hinanden! Og 3 uger uden ham var rigeligt!
Så det er jeg selvfølgelig rigtig glad for!

OG såå har jeg fået mine briller hjem, takket være Bo der voldtog min syns test. Og nu har han også ødelagt mit selvværd, vissevasse med at jeg skal ha briller på min lidt underlige næse, hvor der er placeret et skihop, op i Janus med den! Men at han har ødelagt mit syn! Jeg har åbenbart strukket alt ud, så alting blev højere, før hen.
Og nu? Nu er jeg blevet et hoved mindre med de her briller på! Det piller mit selvværd fra hinanden, og min højde med. Når folk har sagt at jeg var lille, har det hele tiden været sandt! ER mere eller mindre små ulykkelig! Men anyway livet gå jo videre, og med dem her er det en udfordring at komme rundt uskadt nu.

Kys!

tirsdag den 6. november 2012

Jeg lever!

Privat liv?
Er noget man må ligge til side, glemme, og man savner den så inderligt meget!
Når du er omgivet af 150 mennesker hver dag. Der hjemme er der mor, far og søster og bror man skal give plads til, man kender dem, kender deres grænser, normer og regler. Man ved hvad der er okay og hvad der ikke er. Her i mit hus er det 31 mennesker man skal acceptere, aflæse og kende.
Du kan ikke låse døren, du kan ikke græde uden nogen ser det, du kan intet uden at folk ser det. Intet og det er svært at slå sig til tås med, selv når du sidder og planter en eng af duftende blomster på toilettet er du ikke alene! OG det eneste man vil er hjem og ligge i kærstens arme og se film og hygge præcis som i gamle dage!


Du kan blive i tvivl om hvem du skal betro dig til, hvem du skal søge hen til når alt bare lige bliver for meget. For der er så mange som er dine venner, men man fare rundt til alle, og man hænger sjældent ud med én flere dage i træk, så det kan være lidt svært af finde en man kan søge tryghed hos, men hver og en er her for dig.
150 elever!
Men når du har hjemve og alting falder sammen om dig, ser du lyset. For de 150 mennesker er ikke bare nogen tilfældige mennesker, de er den familie, vi løfter i fællesskab, ingen dage er ens! Og når dagen ser sort ud er de der for dig, giver dig de kram du har brug for, og trøster dig! Er du syg, opvarter de dig, gå i byen for at købe noget til den søde tand, og kommer ind for at se film med dig!
Nogen gange kan man føles som om du er blevet slynget ud i en dårlig efterligning af Pariadise Hotel, som om det føles at ingen er til at stole på, der bliver lavet grupperinger, andre gange er det hele bare vidunderligt og at det her er min familie!
Ingen tvivl om at jeg savner min seng, savner ro, savner privat liv, for ikke at snakke om min KÆRESTE og familie, men jeg ved at de er der når jeg kommer hjem igen!!!!

Jeg elsker hver dag og ønsker aldrig det her ville ende, selvom det er benhårdt og det kræver en vist tålmodighed og en god potion dyd, medfølelse og forståelse for andre mennesker! Men det er det alt det besvær værd!
Og jeg elsker hvert sekund jeg har!

KYS!