Dræbende kærlighed

Forældre kan overskrider deres børns grænser hele tiden, og de gør det. Det er bare på mange forskellige måder de gør det på.

Min mor overskrider mine grænser med sin kærlighed, hun elsker mig på en så insisterede måde. Hun er så opsat på at jeg høre hende. At jeg skal høre Hvor hårdt hun har haft det mens jeg ikke har været i hendes liv, jeg skal høre om den konfirmation hun holde for mig, som jeg så ikke selv deltog i, hvilke sange de holde, om talerne. Mens hun sidder og græder foran mig. Og fortæller mig hvor ulykkelig hun har været. Hun kunne lige så godt bare sige det lige ud. "hvor kunne du! Imod din egen mor, er du klar over at hvad du har gjordt"...

Og hvad skal jeg svare hende? undskyld fordi jeg ikke er den datter du havde forventet. Undskyld at jeg fulgte mit hjerte? Undskyld, fordi jeg ikke kom til min egen fest som jeg ikke ville ha.

Når hun siger sådan noget, få jeg sådan en enorm skyldfølelse, over at jeg er sådan et dårligt barn.
Men på den anden side, føler jeg også at hun som mor, ikke skulle læsse alt det ud på sit barn. For tænker hun overhovedet hvad det gør ved mig?
Jeg få bare allermest lyst til at gå min vej, uden at sige noget, for det gør ingen forskel i mit liv om hun er der eller ej, for hun har en dræbende kærlighed til mig... Som jeg ikke kan tage til mig, jeg få ikke lyst til at tage hende til mig, for har hun overhovedet tænkt på hvor svært jeg havde det eller har det? Hvad jeg måtte gå igennem pga hende? Fortæller jeg det hende, nej. For jeg vil ikke såre hende på den måde hun såre mig, når hun fortæller mig hvor meget ulykke jeg har bragt ind i hendes liv...

Søde dejlige mennesker, for lidt kærlighed føre til konflikter, for meget kærlighed gør lige så. Det kaldes den dræbende kærlighed...
Så husk at elske hinanden på den sunde måde..

Kys, Camilla