Op på hesten.. og kom vider med livet!

Som jeg skrev i det tidligere indlæg, så er grunden til at jeg er begyndt at blogge, min måde at slå i tiden ihjel efter jeg har mistet min hest... Faktisk er det her den første dag uden hende, og talt fra hjertet er det uoverskueligt. At skulle gå igennem det sammen en gang til i morgen og dagen efter og resten af mit liv, gør det jo ikke ligefrem bedre... BTW, med tiden læges alle sår, er det ikke det man siger? En ting er i hvert fald sikkert, det er hårdt.  Især fordi jeg har brugt alt min tid hos hende, og nu har jeg oseaner af tid foran mig, som jeg ikke kan bruge på hende... Så al den kærlighed jeg gav til hende få min blog nu, så verden kan se at jeg intet liv ejer...

Jeg har tilbragt min dag, under dynen.. hørt musik, masser af musik. Film, masser af  talkshow og sådan noget.. Skrevet med min pap fætter eller hvad man skal kalde ham. Men flink fyr. Han har virkelig været en gid støtte, også selvom han nok ikke er klar over det. Han er en god tidsfordriv :)

Jeg ville begynde på en løbetræning i dag sammen med min hund, eller det ville sige begynde at lære Samson som han nu hedder at gå langt, for han er jo stadig kun en lille hvalp i mine øjne. Men det blæse lidt for meget, så nu venter jeg bare på at det gode vejr kommer igen som det vi har haft de sidste to uger..

Og ellers skal jeg finde en ny sport at komme i gang med, denne gang en der ret faktisk giver mig en bedre kondi, for ærelig talt. Min? Er elendig. Og jeg er ikke den fødte sportsudøver, og bliver det heller aldrig. Jeg er født med det tredje ben og ingen tommelfingre, så det er utroligt at ridning er min hobby. Men det er nok mere spændingen. Det er bare redning jeg kan finde ud af... Alt andet hvor man skal komme frem ved hjælp af egen kraft, når man skal styre sine egne ben for ikke at falde på røven.. Ej ej ej, det er ikke mig. Jeg skal hest bæres, jeg er født ¨på en ryg og ikke på mine egne føder...

Men min far kom med et forslag, spejder, hmm okay mit socialitet kunne godt blive bedre, så ja det kunne være en god måde... Men der er også lige noget jeg ikke kan, jeg KAN ikke færdes mig i vind og vejr... Ad nej tak. Det er jeg for glad til varme til...
så overvejede badtminton, og prøve at se om jeg kunne overvinde det tredje ben... hvem ved måske er det ikke så slemt igen.
Men uanset hvad, så må jeg op på hesten igen.. og komme vider, selvom det er lidt hårdt... for livet venter ikke på mig.

XOXO Camilla Lyng