Camilla??

Jeg sad lige og stene de forskellige sider, og jeg var egentlig i godt humør lige der. Men du ved så komme man forbi en persons side, hvor ens navn bliver nævnt. Og det rev lidt op i nogle følelser jeg ellers havde været god til at ligge til side her i dag, at lige hurtig at glemme en lille 'kæreste sorg' (eller hvad man nu skal kande det.... ? ), bare for at ha det sjovt med en ven som ville jonie en... Men spørgsmålet 'hvorfor droppede du Camilla?' Svaret viste jeg nogenlunde godt, men det var ligsesom en der sparkede mig i maven...

Men det at se mit navn, og især i den sammenhæng. Lige pludselig lå navnet Camilla sååå langt væk fra mig. Det var jo ikke mig de snakkede om, jo det er mig de snakkede om der, men navnet, det føltes ligepludselig ikke som mit navn. For det navn, det føltes lige så fremmet inde mit hoved og forkert på min tunge.

Det lyder underligt ikke? Og det synes jeg seriøst også selv at det gør. For hvordan kan et navn der har fulgt en igennem  hele ens liv, virke totalt fremme i det næste sekund...
Jeg ved godt jeg ikke skal ligge det store i det. Men kan ikke lade vær.

Camilla, Camilla, Camilla, Camilla, Camilla.. Det hjælper en smugle at det er mig der skriver det, men det er faktisk ved C'et det går galt og begynder at virke fremmet, måske skal jeg skifte det om til K?. Undskyld hvis i synes jeg overreagere,  for det gør jeg ikke, jeg more mig bare, ikke andet, det underholder mig at man kan få det sådan med sit eget navn... For lidt skægt er det ik?

Kys, Pigen der pt overvejer at skifte navn og som alligevel har det sjovt med det hele, måske fordi kl er 1:40 og at jeg nærmest sejler rndt. Måske derfor at det hele er lidt sjovt lige nu...