Jeg vil gerne kunne tage min taske og så bare gå. Uden vide hvor hen, se hvor den her lille lande vej kan bringe mig, og se hvilke oplevelser den kan byde mig.
Jeg føler ikke at jeg kan blive her ret meget længere, husets fire mure er blevet for små til mig, verden er blevet for lille til mig.
Faktisk vil jeg hest bare ud og stå på egne ben, se verden på en anden måde, for nu har jeg fået serveret det hele på et skinnende sølvfad. For inders inde er jeg klar til det. Jeg er klar til at stå på egne ben, fir jeg er blevet båret på hænder og fødder i alt for lang tid, og det kvæler mig langsom.
Jeg vil bare væk fra den firkantet verden mine forældre har vist mig, væk fra stridighederne som kvæler mig langsomt inde fra, den dræner mig langsom fra energi og mod til at åbne øjnene til at se verden.
Min drøm er når jeg bliver voksen, er at hæve 20.000 i en bang, og så bare køre. Jeg vil starte ved den tyske grænse, og så bare køre, tage få lidt motorveje som overhoved mulig. Tage de veje jeg aldrig har taget før. Tage den vej mit hjerte føler for, uden at se på et kort, uden hjælp af en gps, jeg vil bare køre ud af den vej jeg ikke kender. Og bare køre i så lang tid jeg vil, 20 dage? 30 dage? 40 dage? Så lang tid jeg føler for det, indtil jeg synes jeg har set alt det jeg vil. Og så kan jeg vende om, sætte gpsen til og slå alt for lille DK ind, og så køre hjem igen.
Jeg har tit gjord det med min kontakt person, hvor vi har taget alle de lande veje vi ikke kendte, Hvis der stod Holbæk til højre så tog vi til venstre. Kom vi forbi en skov, tog vi den igennem skoven. Vi kørte bare. '
Grunden til at jeg har sådan en syg ide? Det er at jeg hader at vide hvad jeg skal, nogen gange har jeg bare brug for noget spontant. Nogen gange har jeg bare lyste til at smide alt form for kontrol og se hvor jeg ender henne..
måske er det fordi jeg bare har sådan en trang til at opleve!
Kys, Camilla
Jeg føler ikke at jeg kan blive her ret meget længere, husets fire mure er blevet for små til mig, verden er blevet for lille til mig.
Faktisk vil jeg hest bare ud og stå på egne ben, se verden på en anden måde, for nu har jeg fået serveret det hele på et skinnende sølvfad. For inders inde er jeg klar til det. Jeg er klar til at stå på egne ben, fir jeg er blevet båret på hænder og fødder i alt for lang tid, og det kvæler mig langsom.
Jeg vil bare væk fra den firkantet verden mine forældre har vist mig, væk fra stridighederne som kvæler mig langsomt inde fra, den dræner mig langsom fra energi og mod til at åbne øjnene til at se verden.
Jeg har tit gjord det med min kontakt person, hvor vi har taget alle de lande veje vi ikke kendte, Hvis der stod Holbæk til højre så tog vi til venstre. Kom vi forbi en skov, tog vi den igennem skoven. Vi kørte bare. '
Grunden til at jeg har sådan en syg ide? Det er at jeg hader at vide hvad jeg skal, nogen gange har jeg bare brug for noget spontant. Nogen gange har jeg bare lyste til at smide alt form for kontrol og se hvor jeg ender henne..
måske er det fordi jeg bare har sådan en trang til at opleve!
Kys, Camilla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar