Be stronger

Hvornår er man stærk? Hvornår kan man stille sig op, foran hele verden og skrige alt det der er indeni ud til verden? Uden på kan ingen se det, men det ligger inden i. Jeg er bange, bange for det næste sekund  der vil komme, for måske er det her moment det sidste moment i mit liv hvor jeg har det okay. Det at vide at alting kan ændres på et splid sekund.

Jeg er bange for at ikke at kunne rejse mig fra bunden når jeg rammer den. Jeg er bange for at være bange! For hvornår er man stærk. Er det når jeg fortæller andre at man er okay, når man inderst inde ved,at man ikke er? Er det når jeg kan smile, når jeg føler det er umuligt? 

Eller er det? Er det at være stærk? 

Men hvad med dem som giver efter, giver efter for det de tumler rundt med inden i hovedet? Dem som tager ansvar for sit liv, og tilstå. At alting ikke er som det skal være. For med tiden vil dem der gemmer tingende væk ødelægge sig selv. Når en person kan give slip på alt, lade det hele falde om ørene på en, tage tyren ved hornene, og sige jeg er ikke okay, men vide at det at give efter er den eneste vej op, og så tage i mod de slag det nu kan påføre en når man er nede og har gemt det hele væk. Komme ud med det hele, for det er næsten det sværeste. At åbne op og blotte det mest sårbare man har på sig. Den dag du kan gøre det, er du stærk. For når du kan det, er der intet der kan vælte dig! 

- Gem dig aldrig bar dit smil, dit smil vil jeg huske rent og ægte!

Kys