mandag den 8. oktober 2012

Jeg er døende

JA kvinde kend din plads, køkkenet! Og der har jeg så været hele dagen, gab!


Kender i de dage hvor alting bare er noget lort`? det er lort på lorte, med lorten, i lorten, ved lorten , nedenunder lorten! De dage hvor man bare vil sove den væk! Men alligevel, lader jeg som om alting er som det skal være. -jeg hader det, at man kan være så uærlig over forsig selv, falsk, og bare general  dum.

-og så er det godt man har Cocio. Her på det sidste har jeg hørt knep smerten væk alt for meget... Men ved i hvad jeg har ik så meget lyst til sex her for tiden. puha jeg svækker sku da lidt  af her for tiden, revanche når den dag kommer.  Jeg få det bare dårligt af at tænke på sex her for tiden, fy Camilla.
Så jeg forbliver bare lesbisk nonne! Så jeg må jo egentlig ikke, jeg skal give min...  (jomfrulighed? et eller andet, og hvis det er jomfrulighed, må jeg nok til at gå til lægen for at få syet den sammen igen) til gud... ER det ikke det man skal? anyway !
Ved i hvad der også gør en gald? shoppe ! Her i går var jeg virkelig nede, i ved det der latterlige noget der hedder kæreste sorger! Men når man går der i byen, og den der ide bare rammer en, når stemmen inde i ens hoved siger, ved du hvad du har brug for? At forkæle dig selv! og sådan brænder man alle ens penge af. cocio og tøj, en sikker udgift. Men jeg vil så sige til mit forsvar at det er noget lækkert tøj jeg fik købt.
Men lige nu er jeg bare vred, det er nok min måde at komme videre, stakkels mine dreng, i har ingen ide om hvor mange tæsk de få her på det sidste, når frustrationerne bare bliver for meget.

Jeg er lidt træt af at lade som om jeg er okay, som om jeg er kommet over mine forbandede kærestesorger. For det er jeg langt fra. Jeg hader det virkelig, man bliver så skrøbelig, så ustabil. Det kræver virkelig vilje ikke at kaste sig i armene på den første, der trøster en, når man ved de håber på  frynsegoder. Det er svært at modstå en lille kopi, som minder mig om det gamle ægte kærlighed jeg havde fundet, satan til karma!.
Jeg har været forelset 2 gange i mit liv. Første gang jeg var det varede det i  2 alt for lange år, 3 klasse var da tider.. Og så min eks! Og når jeg først er faldet, går der lang tid før min forelskelse tager sig.


It's okay, not to be okay.

Og en anden ting der lige undrede mig. Noget jeg virkelig ikke forstår, hvorfor er der så mange der hader sin krop så forbandet meget? hvad gør det godt for, du skal alligevel leve med den resten af dit liv. Personligt, har jeg ikke spor imod min krop. Det undre mig også hvorfor køkkentjanser er så fucking hårde, er virkkelig udmattet!
hmmm, måske skulle jeg droppe min lesbisk nonne, og se at komme videre med mit liv. For helt ærlig så vil min eks da gøre det samme? komme videre, nyde single livet. Jeg ved det ikke, jeg elsker ham jo et eller andet sted stadig (desværre). Jeg ved ikke om jeg skal håbe på at mit ønske går i opfyldelse og at vi kan finde sammen når jeg engang er færdig her på EVN. For tænk nu hvis vi gør, så kan eg jo ikke bare rende rundt og ha noget kørende her og der, eller kan man? OG hvorfor er der noget så fucking dumt som etik?. Tænk nu hvis han kommer sammen med en når jeg er færdig, skal jeg så spilde, jeg ved ikke hvor mange måneder, på at vente på en som overhovedet ikke har det på samme måde, som i sidste ende ikke vil ha mig alligevel... Hmmm.....
Kender i det når man savner en person? Så sidder man og læser alle de gamle smser, bedskeder på face og skype, igennem, og tænker tilbage, og her fra kan jeg konstatere, aldrig mere, aldrignogen sinde, vil jeg forelske mig igen!

Kys den døende!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar