Hvis der er et tidspunkt hvor min forfængelighed slå igennem, så er det som i sådan et tidspunkt som her i dag. Jeg skulle jo til min lillesøsters ridestævne, så det var jo pissekoldt. Og så skal jeg jo ha noget varmt tøj på, og når man skal ud blandt hestene tager man ikke hvad som helst på. Så det blev jokingbukser, ridestøvler, og en alt for stor jakke, det vil så sige at min overkrop er 3 gange støre og bredere end resten af min krop, og for at det ikke skal være løgn er det min fars arbejdsjakke. Så jeg var et ømt syn for guder. Normalt har jeg ikke noget at ligne lort, men når man valser, morgengrim som jeg nu engang var igennem hovedbanegården i kbh, så dør jeg altså. Jeg havde stadig morgensøvn i øjnkrogen og resterne af min make up, jeg havde ikke tæmmet mit morgen hår, og så i det tøj... Nej nej nej hvad har jeg ikke lignet. Nå men i sådan kan man tage det som en udfordring, at være fandenivoldsk, og tænke, fuck det, jeg er lige hvad hvad de andre tænker. Desværre er jeg bare ikke sådan i nartur, det kan nage mig at tænke på hvad de TROR om mig, virkelig. Men så valgte jeg at sige FUCK DET, FUCK DEM, OG SÅ FUCKER VI OGSÅ PÅ JANTELOVEN. Det var så det ydre af mig som havde den dejlige attitude på, mit indre skreg. Og hvis jeg kunne, hvis der var et lille hul i jorden, ville det hul være min bedste ven..
Jeg har vist noget jeg skal arbejde på.. For jeg vil væde med at ingen lagde mærke til mig, men alligevel har jeg det som om folk målet mig, klæder mig af med øjnene, måler mig hvad jeg er værd. Og det kan min påklædning ikke vise. Men jeg ville så gerne ha folk kan lide mig.
Jeg må lære lidt af min bror og elske mine bumser og mine grimme udgroninger...
For vi er alle ens, inden i, vi er alle af kød og blod, om vi er stærke eller svage, raske eller syge, børn eller ældre, vi har alle lige meget ret til at blive elsket, for vi er alle ens... Vi er alle smukke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar