Dear Mr President, come take a walk with me. Lets pretend, we're just two people and your not better than me. I like to ake you some questions and we can speak honestly.
What do you feel when you see all the homeless on the street? Who do you pray for at night befor you go to sleep? What do you feel when you look in the mirror? Are you proud?
- Jeg fandt den her sang for nogle dage siden, og den har fået mig til at tænke over nogle ting.
Og den har revet mig tilbage til d 22 december.
Kan dommeren stadig huske mig? Kunne hun sove den nat? Eller kan hun overhovedet huske mig? Var jeg bare en del af hendes job. Efter den dag har jeg fået en enorm respekt for det job. Den magt der følger med. Tænker de på når de traffer deres valg, hvilke følger det måske vil ha for det enkelte liv?
Følte de dårlig samvittighed da de løj for mig, tænker over at de misbrugte deres magt på mig, at det var et overgreb de begik på en 13 årige pige, at de rev hendes liv fra hinanden?
I så mange år har hun fyld mig med had. Tænkte hun på at hun kunne smadre et liv på den beslutning hun tog?
Jeg tænker tit på om jeg er den eneste? For det ved jeg godt at jeg ikke er, der er så mange der ude. Vi stå bare ikke frem med vores historie, for der er så mange fordomme der kan følge os. Lige pludselig kan man være en medieluder, en der bare vil søge opmærksomhed. Og det er også en af mine grunde til at jeg ikke deler den her blog med mine omgivelser, for jeg er bange for hvad folk tænker. Dem som sidder og læser det her, dem kan jeg ikke forholde mig til. For i kan ikke såre mig på nogen måde.
Det er også en af grundene at jeg sprang fra, da jeg kunne vælge at gå i medierne med det her. Men jeg var bange for hvad folk tænkte om mig.
Kys, Camilla
Kan dommeren stadig huske mig? Kunne hun sove den nat? Eller kan hun overhovedet huske mig? Var jeg bare en del af hendes job. Efter den dag har jeg fået en enorm respekt for det job. Den magt der følger med. Tænker de på når de traffer deres valg, hvilke følger det måske vil ha for det enkelte liv?
Følte de dårlig samvittighed da de løj for mig, tænker over at de misbrugte deres magt på mig, at det var et overgreb de begik på en 13 årige pige, at de rev hendes liv fra hinanden?
I så mange år har hun fyld mig med had. Tænkte hun på at hun kunne smadre et liv på den beslutning hun tog?
Jeg tænker tit på om jeg er den eneste? For det ved jeg godt at jeg ikke er, der er så mange der ude. Vi stå bare ikke frem med vores historie, for der er så mange fordomme der kan følge os. Lige pludselig kan man være en medieluder, en der bare vil søge opmærksomhed. Og det er også en af mine grunde til at jeg ikke deler den her blog med mine omgivelser, for jeg er bange for hvad folk tænker. Dem som sidder og læser det her, dem kan jeg ikke forholde mig til. For i kan ikke såre mig på nogen måde.
Det er også en af grundene at jeg sprang fra, da jeg kunne vælge at gå i medierne med det her. Men jeg var bange for hvad folk tænkte om mig.
Kys, Camilla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar