GRIB MIG I FALDET?

Jeg var noget af det lykkeligste menneske i dag, jeg kunne svæve på den lyserøde sky. For jeg har virkelig fundet noget der gør alt inden i mig til en fryd at være i! - Og jeg elsker det!

Men hvis der var en ting der tog alt fra mig her i dag, så var det daddy! Han skuffede mig virkelig dybt, jeg er lige kommet ind i mit først seriøse forhold, og så det eneste jeg høre i telefonen... er lort!
 Det gjorde ondt, jeg har været så overbærende med ham i så lang tid, jeg har fundet mig i at jeg var luft, set igennem fingerene med at han faktisk er lige glad med mig, ikke fordi jeg tror han gør det med vilje, han snakker bare ikke til mig mere, han snerre og jeg kan ikke få et ord indført i noget som helst, der skal ingen ting til han bliver irriteret.

Og det der med at det gå iver med tiden? Jeg håber at de kloge hoveder har ret, for ellers dør jeg. For det der ar bare lige dråben for mig. Jeg ved godt at jeg er hans lille pige, men for mig føler jeg bare at det er fortid. Den gang det bare var ham og mig!

-den gang jeg havde brug for ham, den gang jeg var sikker på at han ville gribe mig når jeg faldt?
Kære far, vil du stadig gøre det?



der er kun en ting der hjælper... - Musik!!! og en dejlig kæreste selvfølgelig.....