Nogen ting kommer bare bag på en. Der sker ting man ikke forventer, ting som man ikke havde planlagt. Men man vil jo ikke stoppe sådan en dejlig følelse. Som giver mening. En god mening endda. Så hvorfor kæmpe i mod? Jeg havde ellers svoret at jeg ikke vil ha noget med en eneste fyr inden jeg tog på efterskole!
Da jeg blev trådt på, svor jeg at jeg var lesbisk nonne!
Og ned virkede indtil du kom forbi.
Men den her kom som sagt bag på mig og fangede mig, i min egen fælde.
For sådan en chametrold kan man ikke stå for.
Når man er så umenneskelig ulykkelig. Så hvorfor kæmpe i mod?
Det er faktisk virkelig svært at forklare.
For jeg ville havde kaldt mig selv for en lesbisk nonne!
Men det kan jeg ikke mere, jeg vil ikke mere.
Dagene uden ham! Uha jeg savner han bare alt for meget, han er med mig 24-7! Han er i mine tanker hele tiden. Jeg hader skuffelsen om morgen når jeg tror han ligge med mig i sine arme og jeg bare opdager at det er min pækkepude som jeg omdøbt til min seng!
Når jeg finder ud af hvor fortabt jeg føler mig når jeg kommer til at tænke på at det er over 100 km der adskiller os! -jeg er som et lille barn dagen før juleaften, når jeg tænker på weekenden!
Jeg er stolt over at kunne kalde ham for min KÆRESTE! HAHA!
Kender i det når man ikke kan sige det nok, for hold da kæft det lyder godt inde i mit hoved!
Jeg er over lykkelig, og så alleligevel i konflikt med sig selv, for man er altså også bare møg ked over at der går så lang tid igen! Men jeg håber på at det bare er sundt for os, og at man så finder ud af om det er rigtig kærlighed, at man bare glæder sig til at se hinanden i stedet for at man er træt af at vente så længe!
For jo jeg hader at vi bor så langt væk, og så alligevel elsker jeg det, bare lidt, ikke meget, men det gøre bare at lykkefølelsen når man er sammen igen bliver så meget bedre!
Jeg har et dyr inde i maven på mig som jeg overhovedet ikke kender det er som om den har overtaget hele min krop, tvinger mig til at slippe alle former for kontrol, og så bare lade mig kaste mig ud i det. Uden at vide hvor jeg lander, om det er knald eller fald. Jeg kan ikke lade vær! Hvis jeg endelig har held i kærlighed, er det dumt ikke at tage chancen når det jeg kan få en der er såå dejligt. En god grund til at være lykkelig og gøre en anden lykkelig på samme tid!
Kys
Når man er så umenneskelig ulykkelig. Så hvorfor kæmpe i mod?
Det er faktisk virkelig svært at forklare.
For jeg ville havde kaldt mig selv for en lesbisk nonne!
Men det kan jeg ikke mere, jeg vil ikke mere.
Dagene uden ham! Uha jeg savner han bare alt for meget, han er med mig 24-7! Han er i mine tanker hele tiden. Jeg hader skuffelsen om morgen når jeg tror han ligge med mig i sine arme og jeg bare opdager at det er min pækkepude som jeg omdøbt til min seng!
Når jeg finder ud af hvor fortabt jeg føler mig når jeg kommer til at tænke på at det er over 100 km der adskiller os! -jeg er som et lille barn dagen før juleaften, når jeg tænker på weekenden!
Jeg er stolt over at kunne kalde ham for min KÆRESTE! HAHA!
Kender i det når man ikke kan sige det nok, for hold da kæft det lyder godt inde i mit hoved!
Jeg er over lykkelig, og så alleligevel i konflikt med sig selv, for man er altså også bare møg ked over at der går så lang tid igen! Men jeg håber på at det bare er sundt for os, og at man så finder ud af om det er rigtig kærlighed, at man bare glæder sig til at se hinanden i stedet for at man er træt af at vente så længe!
For jo jeg hader at vi bor så langt væk, og så alligevel elsker jeg det, bare lidt, ikke meget, men det gøre bare at lykkefølelsen når man er sammen igen bliver så meget bedre!
Jeg har et dyr inde i maven på mig som jeg overhovedet ikke kender det er som om den har overtaget hele min krop, tvinger mig til at slippe alle former for kontrol, og så bare lade mig kaste mig ud i det. Uden at vide hvor jeg lander, om det er knald eller fald. Jeg kan ikke lade vær! Hvis jeg endelig har held i kærlighed, er det dumt ikke at tage chancen når det jeg kan få en der er såå dejligt. En god grund til at være lykkelig og gøre en anden lykkelig på samme tid!
 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar