Aldrig mere!!!

Aldrig mere! Aldrig, aldrig, aldrig, aldrig mere! Fra nu af går jeg i seng i ordenlig tid. Jeg starter fra dags dato af. Sut med at ligge sig til at sove kl 2 om natten og op kl 6.. For det dur ikke, hvert fald ikke for mig. Det var virkelig et helved i dag, jeg havde glemt at vi havde biologi prøve. Og jeg kunne ikke andet end at kigge på teksten, jeg læste det sammen igen og igen. Uden ordene gad at tage form i mit hoved og give mening. Det var skrækkelig. Rent ud sagt SKRÆKKELIG.

- Men det var nu meget hyggeligt i går, fandt en eller anden fra Sahara og skype  med så det var jo fornuftig tidsfordriv, jeg forbedre mit e´ngelse færdigheder heheh eller noget i den stil.

Du tog pusten fra mig.

Jeg ved godt at det her ikke er noget folk gider at læse om, men heldigvis ligger landet sådan at jeg jo bestemmer hvad der skal skrives om ;-)
Et kort øjeblik blev pusten taget fra mig i dag. Som jeg skrev i indlæget her til morges, så skulle jeg til min lillesøsters ride stævne.  Og jeg troede helt oprigtigt at jeg var klar til at komme ud i et heste miljø igen. For jeg har ikke rigtig været ked her på det sidste, jeg troede jeg var ved at komme over det. Men jeg ha en gammel vane med at fortrænge alt der gør ondt, jeg troede jeg havde vendet mig af med det men åben bart ikke.
For lige meget hvor jeg kiggede hen var der heste, uanset hvor jeg så hen, kunne jeg se mig og Majse sammen. Uden på sad jeg og kiggede på heste inden i , skreg alle minderne på opmærksomhed, alle følelserne, alt smerte jeg har gemt af vejen efter jeg gav afkald på hende. Alt skreg inden i mig, og jeg havde det som om jeg blev ædt inden fra.
Det er svært at forklare, de de fleste tænker, øh nej, en formande hestetøs som ligger menneskelighed ind i et dyr, osv.. Nej jeg så hende som et dyr, ligesom jeg ser min hund, som min hund, min hund få ikke lov til at spise med til bords. Hun var en hest, som jeg elskede ufatteligt højt, jeg havde hende i en tid hvor jeg var ufattelig ensom, og da jeg tog hende til mig, var hun en meget vanskelig hest. Og jeg brugte alt min tid på at fikse hende. Og tilsidst, fulgte hun mig over alt, uden tov, uden nogen, lystrede alle signalerne jeg gav hende fra jord. Jeg bandt mig til hende ligsom politifolk minder sig til deres politihunde.´Som en gammel dame binder sig til sin kat.
Når jeg ikke havde nogen grund til at smile og ikke kunne se noget nytte til at fortsætte, tog jeg ud til hende, hun var mit helle, der ude glemte jeg mig selv, og var sammen med hende, ingen smerte brande mig op inden fra, ingen skrig, ingen sultetrang, hun var som et rusmiddel for mig, jeg havde det godt, i hendes selvskab!!!
Og det er det jeg har mistet, og nu også et ufatteligt stort hul i min hverdag. Jeg laver ikke andet end a ligge i min seng, skrive indlæg efter indlæg. Overdøve tomheden med højt musik, som blæser min hjerne ud...

Men jeg venter bare på at finde mig et nyt helle.. Det skal nok komme..

En sang som jeg har hørt igen og igen de sidste par dage, for den sætter ord. Jeg har intet hvs jeg ikke har dig.....

 Et af de få billeder jeg har tilbage efter min fars x flyttede, og tog min bærbar med sig, med alle minde minder, videoer af første gang jeg sad på hende, første gang jeg skridtede alene, første gang jeg galoperede. Alle mine små undsvage billede og videoer af os, når vi går tur. Hvor jeg fortæller hende hvor højt jeg elsker hende, et hvor jeg lære hende at spise blade fra træerne. Så mange minder jeg havde gemt er væk, de blev borte i natten sammen med xen...

 

XOXO Camilla Lyng

Vi er alle ens.

Hvis der er et tidspunkt hvor min forfængelighed slå igennem, så er det som i sådan et tidspunkt som her i dag. Jeg skulle jo til min lillesøsters ridestævne, så det var jo pissekoldt. Og så skal jeg jo ha noget varmt tøj på, og når man skal ud blandt hestene tager man ikke hvad som helst på. Så det blev jokingbukser, ridestøvler, og en alt for stor jakke, det vil så sige at min overkrop er 3 gange støre og bredere end resten af min krop, og for at det ikke skal være løgn er det min fars arbejdsjakke. Så jeg var et ømt syn for guder. Normalt har jeg ikke noget at ligne lort, men når man valser, morgengrim som jeg nu engang var igennem hovedbanegården i kbh, så dør jeg altså. Jeg havde stadig morgensøvn i øjnkrogen og resterne af min make up, jeg havde ikke tæmmet mit morgen hår, og så i det tøj... Nej nej nej hvad har jeg ikke lignet. Nå men i sådan kan man tage det som en udfordring, at være fandenivoldsk, og tænke, fuck det, jeg er lige hvad hvad de andre tænker. Desværre er jeg bare ikke sådan i nartur, det kan nage mig at tænke på hvad de TROR om mig, virkelig. Men så valgte jeg at sige FUCK DET, FUCK DEM, OG SÅ FUCKER VI OGSÅ PÅ JANTELOVEN. Det var så det ydre af mig som havde den dejlige attitude på, mit indre skreg. Og hvis jeg kunne, hvis der var et lille hul i jorden, ville det hul være min bedste ven..

Jeg har vist noget jeg skal arbejde på.. For jeg vil væde med at ingen lagde mærke til mig,  men alligevel har jeg det som om folk målet mig, klæder mig af med øjnene, måler mig hvad jeg er værd. Og det kan min påklædning ikke vise. Men jeg ville så gerne ha folk kan lide mig.

Jeg må lære lidt af min bror og elske mine bumser og mine grimme udgroninger...

For vi er alle ens, inden i, vi er alle af kød og blod, om vi er stærke eller svage, raske eller syge, børn eller ældre, vi har alle lige meget ret til at blive elsket, for vi er alle ens... Vi er alle smukke.

XOXO Camilla Lyng

Ikke nu

Jeg elsker at ligge og være halvt vågen og halvt sovende. Og det var jeg så også her til morges, og ud af den blå luft slå det mig... Fuck jeg har glemt min lillesøsters ridestævn!!!  Dårlig søster alligevel... Jeg skal være i Nordsjælland om 2,5 time.
Men dynen er så varm, sæt tiden på pause, så jeg kan ligge her lidt endnu, her under den varme dyne og ha det godt, bare lidt endnu, for jeg gider ikke op, ud i kulden, stå og klapre tænder i 4-5 timer for at komme hjem igen... ik nu, ikke i dag... lad mig være .... lad mig blive en dårlig søster.....

Men skal nok stå op ooooom 2 minutter??......


XOXO Camilla Lyng

Skilsmisse barn.

Denne her sang betyder virkelig meget for mig. Da den væger alle følelserne frem i mig, som jeg havde den gang mine forældre gik fra hinanden. De kampe de har taget, de var som dødsfjender, bekrigede hinanden med alt hvad de vidste kunne gøre det besværligt for hinanden og sorger hinanden mest. De glemte bare at det var mig og min lille søster som var kuglerne de skød med...
Jeg hørt på alverdens af deres skænderier, set dem skubbe og skrige af hinanden, hørt dem tale grimt om hinanden "din mor er en syg kælling" "din far har bolle uden om, store narrøv" Yes min mor er en "syg kælling" men det gør hende ikke mindre elsket, jepper det kan godt være at min far var en fiasko som ægtemand men an er ikke nogen fiasko som min far. Jeg har hørt på det lort at for mane gange. Og deres fjendtlighed ligger så dybt i dem nu. Det har ikke været sjovt som lille, fordi man vil ikke vælge parti, man vil ikke elske den ene mere end den anden. Men som forældre gør man jo alt for at sit barn kan lide en bedst, fortæller dem igen og igen hvor højt man elsker dem, og uden de tænker over det har de ligepludselig givet indtryk af at man kan få guld og grønne skove...
Men fejlen i de fleste skilsmisser er at de kæmper, ikke for børnene men om dem, de forkluder dit og mit, barnets ve og vel sammen med deres eget, tror de ved bedst. I stedet for at være de voksne forældre og tager den rolle de har påtaget sig seriøst, og snakker, snakker for og i mod. Og vigtigste af alt hør Deres børn, de mister det hele, de mister under det valg forældrene tager, er det så ikke kun fair, at de få et ord indført i den fremtid forældrene forkluder for dem?...


XOXO Camilla Lyng

en lille sød en.

Sad lige og snakkede med min veninde, om eksamen og alt det stress der kan være op til. Og så snakkede vi lidt om ALT det man skulle nå når man kom ud af folkeskolen. Og så snakkede vi om at det også bare kunne være dejligt at bare at blive lille igen, hvor der ikke var en skid at skulle tage ansvar for.

- og så ud af den blå luft siger hun"hvis man har det ene ben for langt placeret i fremtiden og det andet i fortiden risikere man at pisse på 0'et"

Og hvor har hun dog ret, udover det at pisse på 0'et ikke skal forstås negativt, da det jo gælder om at være i nuet som 0'et skal symboliser..

Husk at lev livet i nuet, for du ved aldrig hvad der venter dig i morgen

XOXO Camilla Lyng