.... sover jeg med musik! Jeg sover bedst med den samme sang i mine øre hele natten igennem, jeg falder i søvn til det og vågner op med det!
Det er sådan en lille skør ting jeg har!
Så føler jeg bare ikke at jeg er alene, der er en eller anden der bliver ved med at snakke til mig.
Jeg er desværre bare en stor tryghedsnarkoman! Desværre..
Nogen ting kommer bare bag på en. Der sker ting man ikke forventer, ting som man ikke havde planlagt. Men man vil jo ikke stoppe sådan en dejlig følelse. Som giver mening. En god mening endda. Så hvorfor kæmpe i mod? Jeg havde ellers svoret at jeg ikke vil ha noget med en eneste fyr inden jeg tog på efterskole!
Da jeg blev trådt på, svor jeg at jeg var lesbisk nonne!
Og ned virkede indtil du kom forbi.
Men den her kom som sagt bag på mig og fangede mig, i min egen fælde.
For sådan en chametrold kan man ikke stå for.
Når man er så umenneskelig ulykkelig. Så hvorfor kæmpe i mod?
Det er faktisk virkelig svært at forklare.
For jeg ville havde kaldt mig selv for en lesbisk nonne!
Men det kan jeg ikke mere, jeg vil ikke mere.
Dagene uden ham! Uha jeg savner han bare alt for meget, han er med mig 24-7! Han er i mine tanker hele tiden. Jeg hader skuffelsen om morgen når jeg tror han ligge med mig i sine arme og jeg bare opdager at det er min pækkepude som jeg omdøbt til min seng!
Når jeg finder ud af hvor fortabt jeg føler mig når jeg kommer til at tænke på at det er over 100 km der adskiller os! -jeg er som et lille barn dagen før juleaften, når jeg tænker på weekenden!
Jeg er stolt over at kunne kalde ham for min KÆRESTE! HAHA!
Kender i det når man ikke kan sige det nok, for hold da kæft det lyder godt inde i mit hoved!
Jeg er over lykkelig, og så alleligevel i konflikt med sig selv, for man er altså også bare møg ked over at der går så lang tid igen! Men jeg håber på at det bare er sundt for os, og at man så finder ud af om det er rigtig kærlighed, at man bare glæder sig til at se hinanden i stedet for at man er træt af at vente så længe!
For jo jeg hader at vi bor så langt væk, og så alligevel elsker jeg det, bare lidt, ikke meget, men det gøre bare at lykkefølelsen når man er sammen igen bliver så meget bedre!
Jeg har et dyr inde i maven på mig som jeg overhovedet ikke kender det er som om den har overtaget hele min krop, tvinger mig til at slippe alle former for kontrol, og så bare lade mig kaste mig ud i det. Uden at vide hvor jeg lander, om det er knald eller fald. Jeg kan ikke lade vær! Hvis jeg endelig har held i kærlighed, er det dumt ikke at tage chancen når det jeg kan få en der er såå dejligt. En god grund til at være lykkelig og gøre en anden lykkelig på samme tid!
Jeg var noget af det lykkeligste menneske i dag, jeg kunne svæve på den lyserøde sky. For jeg har virkelig fundet noget der gør alt inden i mig til en fryd at være i! - Og jeg elsker det!
Men hvis der var en ting der tog alt fra mig her i dag, så var det daddy! Han skuffede mig virkelig dybt, jeg er lige kommet ind i mit først seriøse forhold, og så det eneste jeg høre i telefonen... er lort! Det gjorde ondt, jeg har været så overbærende med ham i så lang tid, jeg har fundet mig i at jeg var luft, set igennem fingerene med at han faktisk er lige glad med mig, ikke fordi jeg tror han gør det med vilje, han snakker bare ikke til mig mere, han snerre og jeg kan ikke få et ord indført i noget som helst, der skal ingen ting til han bliver irriteret.
Og det der med at det gå iver med tiden? Jeg håber at de kloge hoveder har ret, for ellers dør jeg. For det der ar bare lige dråben for mig. Jeg ved godt at jeg er hans lille pige, men for mig føler jeg bare at det er fortid. Den gang det bare var ham og mig!
-den gang jeg havde brug for ham, den gang jeg var sikker på at han ville gribe mig når jeg faldt?
Kære far, vil du stadig gøre det?
der er kun en ting der hjælper... - Musik!!! og en dejlig kæreste selvfølgelig.....
Det gik faktisk op for mig at jeg ikke to formspring en skid alvorligt, og hvor dum jeg egentlig lyder... Hoho der er cocio over alt... Men jeg hygger mig nu meget godt med det.
Og en klassiker når jeg skriver, 1000 vis af fejl. Jeg kan bare ikke gør for det, jeg er for doven til at kigge op og se hvad det er jeg i virkeligheden skriver.
Der er sikkert også noget i den her? Men jeg synes nu det er meget sjovt at sidde og læse sine gamle fejl.
Men jeg more mig nu meget godt med det der formspring, hehe så kan jeg sidde og grine lidt af mig selv.
